Indkaldelse til generalforsamling i AFK

Onsdag d. 26 februar 2025 kl. 19:00
Kom til generalforsamling i Allerød Fodbold Klub
Ligesom klubben er generalforsamlingen også for alle (spillere, trænere, forældre, etc.), og det er din chance for at få indblik i klubben, stille spørgsmål og komme med input.
Derfor: Vær med, når AFK holder generalforsamling onsdag d. 26. februar kl. 19 i klubhuset.
Dagsordenen iflg. vedtægterne:
- Valg af dirigent
- Fremlæggelse af årsberetning.
- Fremlæggelse og godkendelse af revideret regnskab.
- Fremlæggelse af budget samt fastsættelse af medlemskontingent.
- Indkomne forslag.
- Valg af formand.
- Valg af kasserer.
- Valg af øvrige bestyrelsesmedlemmer.
- Valg af afdelingsformænd.
- Valg af 2 bestyrelsessuppleanter.
- Valg af 2 revisorer og en revisorsuppleant.
- Eventuelt.
Der vil være kaffe, kage og god gammeldags demokratisk indflydelse. Forslag til behandling på generalforsamlingen skal være indsendt senest d. 19. februar til info@alleroedfk.dk
Vi glæder os til at se mange medlemmer, engagerede trænere og forældre til generalforsamling!
Med venlig hilsen
Bestyrelsen i Allerød Fodbold Klub