Menu

Fjerde et-måls nederlag for DS i oprykningsspillet

image
10. juni 2024 kl. 08:38
En kamp resterer, resultatet der kan ikke længere redde de sidste mange ugers nedtur

Den næstsidste turneringskamp for DS-holdet var fremrykket til fredag aften d. 7. juni 2024 i Karlslunde, hvor vi imødekom hjemmeholdets ønske om kampflytning. Hele 8 afbud havde vi til kampen, og de mange skadede spillere har helt sikkert været en af årsagerne til den pauvre indsats vi har leveret de sidste kampe. Hjemmekampen ugen forinden tabte vi 2-1 til Hørsholm efter en sen afgørelse, og kampen i Karlslunde fik nogenlunde samme billede – der bragte hjemmeholdet sig nemlig foran i det 86. minut i en periode hvor vi ellers havde domineret stort.

Brandvarme Kops havde ellers bragt os foran i matchen, Karlslundes målmand blev rundet udenfor feltet, og 0-1-målet blev sikkert sat ind. Kort før pausen mistede vi bolden ved eget felt, og 1-1- blev kanoneret ind bag en sprællende Frederik i vores bur.

Kort efter pausen var Kops igen på færde, hjemmeholdet fik denne gang forhindret vores angribers ellers gode mulighed, det så på det tidspunkt godt ud.

Karlslunde var inden kampen et af to hold under os i tabellen, det så også ud til det ville blive sådan, men en løs bold i vores felt blev sparket ind til 2-1, og så var det vores tur til at jagte. Det gav en noget anderledes kampbillede, indskiftede Malthe sendte med et følt skud bolden på overliggeren, og vi kom i den hele taget til mange chancer. På en af dem smækkede igen godt spillende Nicolai bolden ind udefra til 2-2, og vi gik efter mere.

Men ak, få minutter før sidste fløjt var vi igen alt for passive i eget felt, og 3-2-målet var nok et af de nemmeste at score i sæsonen.

Hjemmeholdet fik 3 gule kort i kampen, 2 af dem var for grove frispark, især den bagfra mod anfører Jonathan var i den noget mørkere kategori. Vi fik ingen kort i matchen, hvor Mathias Virkelyst blev vores M-O-M, runner up var Kops, Nicolai og Jonathan.

 

KAMPFAKTA

Herre-DS 2023-24 Oprykningsspil, Pulje 1

Karlslunde IF-Allerød Fodbold Klub 3-2 (1-1)

 

Mål

16’ 0-1 William Kops

39’ 1-1 Sebastian Weber Pedersen

62’ 2-1 Magnus Louie Boch

69’ 2-2 Nicolai Hansen

86’ 3-2 Rasmus Winther Svendsen

 

Gule kort

25’ Rasmus Winther Svendsen, Karlslunde

60’ Nicklas Bengtson, Karlslunde

79’ Kasper Nielsen, Karlslunde

 

Røde kort

Ingen

 

AFK udskiftninger

62’ Oliver Sylvest ud, Malthe Kristensen ind

62’ Niklas Skou ud, Laurits Rasmussen ind

75’ Nicolai Hansen ud, Lorenzo De Gregorio ind

84’ Jimmy Ravn Espenhain ud, Nicolai Krag Andersen ind

Luk