Menu

AFK vinder stor international turnering!

image AFK-U14P_BCN-pokal
Christian Weiglin Thorn
12. juni 2024 kl. 13:45
Allerøds U14 fodboldpiger tager sejren i Barcelona Girls Cup

Natten mellem mandag og tirsdag var det 32 trætte U14 fodboldpiger, der landede i Kastrup. Med i bagagen var der dog flere sejre for hele truppen, minder for livet - og den helt store pokal for truppens A-hold.

Allerøds U14 pigefodboldhold fyldte godt i stævnebilledet, da klubbens 32 piger var afsted til det internationale fodboldstævne - Barcelona Girls Cup. Her mødte de blandt andet hold fra Frankrig, Irland, Island, Sverige og Finland.

Allerød FK’s U14-piger var den eneste danske klub i U14 turneringen. Efter kampe mod franske, finske, engelske og svenske hold kvalificerede de to Allerød hold sig til henholdsvis A og C slutspillet.

Trænerne og heppekoret, som bestod af mødre, fædre, søskende -  kunne i slutspillet glæde sig over en masse flot fodbold fra Allerød-pigerne. Det resulterede i sejre til begge hold på turneringens sidste dag.

I A-slutspillet gik pigerne hele vejen og stod til sidst med guldet og den store pokal, til tonerne fra Queens’ ”We are the champions”

Sidste dagen var dog dramatisk, da pigerne både måtte gennem straffesparkskonkurrence i semifinalen, og håndtere maksimalt pres fra meget fysisk hårdt spillende hold fra Finland, Irland og Island.

I finalen mødte pigerne de forsvarende mestre fra Island, Grotta/KR. Pigerne vandt finalen 3-1 efter et stort comeback i 2.halvleg (0-1 ved pausen), og fik ydermere en ekstra pokal for holdet og keeper med færrest mål imod (målscore 23-1 i de 6 kampe) – Så kun et enkelt mål scoret imod i hele turneringen, og det var i finalen -  Og bemærkelsesværdigt er det ligeledes at holdets 23 mål er scoret af 12 forskellige spillere. Det er i øvrigt første gang at et dansk hold vinder turneringen.

Blandt deltagere var internationale akademier som Råsunda IS (SE), FC Evolution (UK), Whitley Bay Sporting Club (UK) og Grotta/KR (ISL).

https://www.fodboldforpiger.dk/2024/06/alleroeds-u14-fodboldpiger-tager-sejren-i-barcelona-girls-cup/

 

Luk