Menu

Afbudsramt indsats fra Herresenior 1 rakte til uafgjort mod Karlslunde

image
07. maj 2024 kl. 08:38
Kedelig 1-1 kamp på hjemmebane

Blot et enkelt point skilte holdene før kampen, da AFK tog imod Karlslunde IF i 4. runde af oprykningsspillet fra DS lørdag d. 4. maj 2024.

Vi måtte endnu engang løbe på banen uden en lang række spillere, der af den ene eller anden årsag ikke kunne stille op. Det efterlod os med blot 3 markspillere og 1 reservekeeper på bænken, sidstnævnte var Mathias, der om den eneste ikke blev sendt på banen denne gang.

Vi startede kampen solidt, og efter godt 3 minutters spil stod der 1-0 på måltavlen. Målet var intet mindre end en genialitet. Et godt forsøg blev i første omgange afvægret af gæsterne, vi fastholdte bolden og med en uselvisk perfekt tværaflevering med hovedet sendte tilbagevendte Jonathan bolden ind i panden på topscorer Oscar Dargis, der fra tæt holdt sendte os foran.

I det hele taget var det os, der var bedst i felterne, chancerne kom, mens gæsterne ikke for alvor truede Frederik i målet. Efter knap 20 minutters spil kunne Karlslunde ånde lettet op, et godt AFK angreb sluttede med en Karlslunde-fod gav hjørnespark, bolden trillede ud faretruende tæt på den ene stolpe. Malthe forsøgte sig udefra, Benno, Nicolai og Jonathan var i hopla, og tæt på pausen var vi igen nærgående, afslutningen skulle nok have været der før i den ene situation.

Karlslunde havde derimod ikke mange forsøg i første halvleg, det blev der lavet om på kort efter pausen, da Skou ramte bolden i efter felt med armen langt udefra kroppen – straffespark, og 1-1.

Laurits viste nok engang sine kvaliteter i det defensive, og var med flere solide indgreb en sikker mand i forsvaret sammen med styrmand Tobias.

Midtvejs i halvlegen måtte Karlslundes målmand helt nede ved stolpen for, at redde skuddet fra Dargis, vi fik hjørnespark igen, der dog ikke smed noget udbytte af sig.

Som nævnt skiftede vi alle 3 markspillere fra bænken ind, første spiller var Christian, siden fulgte Oliver og Kragh – sidstnævnte havde en ellers god mulighed i feltet, forsøget med venstre foden var dog lige på målmanden.

Kampen sluttede 1-1, der blev lagt 4 begivenhedsfattige minutter til, og set i bagspejlet var et uafgjort resultat vel meget fair efter en kamp, der ikke for alvor fik tilskuerne på tribunen til, at gå opstemte fra Allerød Idrætspark.

Kampens spiller blev Nicolai Hansen, runner up Laurits Ramussen.

 

KAMP FACTS

Oprykningsspil, Herre-DS 2023-24

Allerød Fodbold Klub- Karlslunde IF 1-1 (1-0)

 

Mål

3’ 1-0 Oscar Dargis, assist Johanthan Eriksen

49’ 1-1 Christian Toftdahl Hansen, straffepark

 

Gule kort

38’ Marco Sander Petersen, Karlslunde

70’ Ali Steinlein Ashar, Karlslunde

 

Røde kort

Ingen

 

Tilskuere ca. 125

Luk