U11 piger tog pokalen med hjem fra Kronborg cup 2023
Denne weekend har 14 U11 piger startet deres erfaringer på 8-mandsbanen ved stævnet i Kronborg.
Lørdag var en våd oplevelse, hvilket spillet bar præg af. Men pigerne kæmpede og spillet blev bedre kamp for kamp. 3 kampe skulle spilles. 2 sejr og så stod den på gruppe finale mod Bagsværd… Vi kom godt fra start med et kanon hug fra Sofia efter få minutter .. 1-0 til Allerød. Dette blev også kampens resultat efter en tæt kamp med mange gode aspekter i Allerøds spil. Så var pigerne klar til søndagens semifinaler.
Søndag mødte spændte piger op og var klar fra start mod Hvidovre, som dog intet kunne stille op mod Allerød, som vandt overlegent 3-0.
Efter fødselsdags sang og kage for Silje 10år stod den på FINALE. Igen Allerød mod Bagsværd og en lige kamp, der få minutter før slutfløjtet. blev afgjort med en bolderobring fra Thea efterfulgt af et langskud og så stod der 2-1 til Allerød.
Tillykke med sejren, piger.
Efter 5 kampe, 5 sejre og en målscore på 12-3 kunne I velfortjent få guldmedaljen hængt om halsen og tage den store pokal med hjem.
En god start på 8-mands med et stævne præget af god fight, sammenspil, løb over kanterne og lysten til at spille fodbold.