Menu

Kvindesenior godt fra start i foråret…

image CW16_straffemaal
Lennart Engelhart
19. april 2023 kl. 16:21
AFK KS1 og KS2 viser begge gode takter

I den første kamp kunne Kvindesenior 1 i Danmarksserien ØST efter 0-0 ved pausen trække sig sejrrigt ud af
årets første kamp med en sejr på 3-0. Målene blev på flotteste vis sat ind af Freja, Carina og Balle.
I næste kamp skulle KS1 have mødt Husum. Men de måtte trække sig med for mange skader og sygdom, så
her var der en skrivebordssejr på 3-0 til AFK.
I den tredje kamp i søndags kunne AFK tage til Sundby. Sundby som vindere af DS ØST i efteråret 2022. Det
skulle dog hurtigt vise sig, på grund af de mange spillere Sundby har mistet efter deres første hold røg ud af
Gjensidige kvindeligaen ned i kvalligaen og derfor har måtte rykke spillere fra Danmarksserien op på deres
førstehold og spillere fra Københavnerserien op på deres DS ØST hold, at AFK denne dag var meget
overlegne i spillet på banen. AFK vandt en sikker 7-0 sejr i Sundby med meget flot og seværdigt spil undervejs.
De fire af målene blev scoret af ”målræven” Carina imens Arleth og Snedker lavede et mål hver – det sidste
var et selvmål af Sundby.
På lørdag den 22/4 spiller AFK i DS ØST mod Skjold fra København.

Kvindesenior 2 måtte i deres første kamp i Sjællandsserien se sig besejret med 3-0 af Espergærde. Det stod
allerede 3-0 efter 26 minutter og så var den kamp i realiteten afgjort. Men efter AFK ”sov ”lidt den første
halve time vågnede de heldigvis op og kampen blev ved de 3-0 og var helt fortjent – Espergærde spillede en
god kamp og lavede nogle flotte mål, så sejren var helt fortjent.
I den anden kamp for KS2 skulle man tirsdag aften den lange vej til Næstved for at møde kvalliga-reserverne
fra Herlufsholm. Også i denne kamp kom AFK hurtigt bagud. Denne gang stod det allerede 2-0 efter 17
minutter. AFK kom dog igen og begyndte at dominere mere og mere og 10 minutter før pausen kunne
Frede på et frispark smide bolden direkte op i krogen med hjælp fra indersiden af stolpen og så stod det 2-1
I lange perioder af 2. Halvleg sad AFK på kampen og efter 82 minutter blev der begået straffespark på Kat
og dette omsatte Frede på fornemste vis til mål og dermed 2-2. AFK pressede på de sidste 10 minutter,
men der kom aldrig flere mål i kampen og det uafgjorte resultat var nok mest til AFK`s fordel. Holdet stod
denne aften flot sammen og sammen kunne de tage et point med hjem fra Næstved.
KS2 spiller igen den 30/4 i Ringsted.

Luk