Kvindesenior er tilbage i 2.Division ØST efter 1 års fravær…
En sæson tog det og så kom AFK kvindesenior tilbage i 2. Division ØST.
Efter et stille og roligt efterår 2022 i DS hvor der kun spilles om nedrykning og ikke oprykning slog pigerne til her i foråret 2023. Efter 9 kampe har AFK 27 point og en målscore på 37-7.
Carina Wegener er indtil videre topscorer i DS-rækken med 12 mål og Freja Nissen som assist-kongen med 7 assist i rækken og et sammentømret hold generelt, som har stået godt sammen i både med og modgang med en relativ smal trup dette forår.
AFK er her med 2 kampe tilbage i DS-rækken sikker på oprykning til 2.Division ØST.
Med AFK følger enten B73 Slagelse eller Fremad Valby. I weekendens kamp spillede pigerne mod medbejlerne til oprykning fra Slagelse og dette blev en yderst velspillet og flot kamp. AFK var tændte – i dag kunne man rykke op og man vidste ”boblerne” var med i frysetasken. Det kunne man se allerede efter 2 minutter hvor et velspillet angreb startende nede fra de
bageste op igennem midtbanen og ud på kanten til Nille som lavede det tidlige perfekte indlæg og hvem
andre end rækkens topscorer – Carina - dukkede op foran mål og first-timet bolden i kassen til 1-0.
AFK blev ved med at presse højt og lagde et godt pres som tilsikrede, at Slagelse meget sjældent kom på AFK`s
banehalvdel. Og allerede efter 13 minutter kunne situationen fra det første mål næsten gentage sig. Denne
gang var det dog en perleaflevering fra Laura ud til Maja, som også lavede det tidlige indlæg og denne gang
kom Freja først på bolden inde foran mål og med en kvalificeret førsteberøring efterfulgt af skud, fløj
bolden hårdt ind under overliggeren og stillingen var 2-0 til AFK.
Halvlegen ud fortsatte AFK med at være på Slagelses banehalvdel og Slagelse havde stort set kun et frispark direkte på mål som det tætteste. Til gengæld havde både Arleth, Carina og Laura chancer for at bringe AFK yderligere foran.
Men pauseresultatet blev ved de 2-0.
Efter pausen fik Slagelse reelt mere fat i kampen uden dog at komme frem til nævneværdige chancer. Men efter 52 minutter dukkede ind skiftede Malle op inde i målfeltet og kunne flot heade Mies fantastisk sparket hjørnespark ind til 3-0.
Arleth var kommet frem til en del i kampen, men kunne ikke få bolden det sidste stykke ind over målstregen. Det skete dog efter 65 minutter, da Balle og Nille i fællesskab sendte Freja afsted i dybden og med et perfekt cut-back til Arleth kunne hun sparke bolden i kassen på førsteberøringen.
Slagelse fik reduceret til 1-4 på et flot langskud op i krogen uden chance for keeper Sofie. Arleth blev velfortjent kåret til WomanOftheMatch, men mange gode præstationer fra hele holdet sikrede sejren.
Efter kampen sprang propperne, der blev spillet AFK hymne og danset og pigerne kunne fejre en meget velfortjent oprykning til 2.Division.
På grund af skader og rejser har kamp truppen egentlig været meget smal dette forår og derfor er det ekstra flot af pigerne, at oprykningen med maximum point indtil videre er kommet i hus. En lille udvidelse af truppen i form af lidt tilgang vil nok være givtigt for pigerne i 2.Division.
Nu spilles de to sidste kampe mod ØKF og Østerbro mens kvindesenior 2 lukker sæsonen ned mod Herlev og BSF.
Stort tillykke til pigerne som nu så småt kan gå på en velfortjent ferie og returnere efter ferien med udsigten til at prøve kræfter for anden gang i historien i 2.Division.
Tak til vores sponsor Team Allerød #teamallerød