Menu

Forårets to første turneringskampe for Herresenior 1 har ikke været gode

image
28. marts 2023 kl. 08:19
De to første kampe er spillet uden vi er kommet på tavlen.

Den fine opstart blev startskuddet til forårets kvalifikationskampe (læs som nedrykningskampe) i DS, og de to første kampe er spillet uden vi er kommet på tavlen.

Lørdag d. 18. marts var KFUM, Kbh på besøg på kunstgræsset i Allerød Idrætspark, kampen sluttede 0-0 efter en temmelig lige forestilling, hvor de største chancer og boldbesiddelse tilhørte os, mens KFUM gjorde sit for at få tiden til at gå.

Specielt Dargis var tæt på årets første scoring, Magnus i målet tog sig godt af hvad gæsterne kom med, og først i overtiden kom advarslen for tidsudtræk, kortet blev givet til gæsternes målmand.

Tobias Christense blev kampens spiller, runner up blev Niklas Skou.

 

Fredagen efter, det var den 24. marts skulle vi en tur til Værebro, som overfor Ring 4 havde lånt AB’s ikke specielt gode kunstbane. Omklædningen var således små 500 meter fra spilpladsen, der var ikke hegnet ind, og selve banen lader meget tilbage at ønske i disse tider med fornuftigere underlag. Det blev en chancerig kamp, vi skulle have åbnet scoringen efter 19 sekunder, afslutningen fra Willumsen strøg gik lige udenom fra en ellers god position. Sådan fortsatte det i ca. halvanden time, vi havde chancer, endda flere store, men kunne bare ikke få åbnet målkontoen. Det kunne Værebro efter et hjørnespark, der var der spillet 35 minutter, og stillingen var 1-0 i stedet for en lille komfortabel føring til os. Pausesnakken blev af gode grunde holdt på banen, vinden havde ikke aftaget sig, og 2. halvleg blev ikke anderledes, desværre. Vi fik igen flere chancer, et indlæg blev bukseret på indersiden af stoplen, en tripple chance blev på forunderlig vis ikke udnyttet, og i stedet kom værterne på 2-0. Samme spiller som senere i kampen råbte ’dommer, du er fucking elendig’ uden det fik nogen form for konsekvenser. Flere gange reddede Værebro på stregen, mens Værebro i overtiden fik sendt en afslutning afsted, som Magnus parerede op på overliggeren og ud. Tilbagevendte – og anfører i dysten fra start – blev Jacob Jæger.

 

Kampen sluttede 2-0, vi er blot 3 point foran i tabellen, og jagter fortsat forårets første mål. Det kan passende komme i næste kamp, den spilles lørdag i AI klokken 13 mod divisionsreserverne fra Næstved som er på 2. pladsen i puljen.

 

Luk