Menu

AFK KS kommer godt fra start

image AFK KS vinder 3-2 over Køge BK
Kenneth Geert Rasmussen
12. august 2023 kl. 17:05
Vinder første turneringskamp i kvindernes 2. division

I lørdagens kamp vandt Allerøds kvinder fortjent 3-2 hjemme på AIP over Køge BK i Kv. 2.Div. 2023/24.


Den spændende kamp blev spillet på en meget flot opvisningsbane (som havde fået masser af vand) og bød på hele 5 mål, 3 gule kort og en direkte udvisning.


Desværre var der også skader til begge hold og fra hjemmeholdet måtte den vigtige angrebsduo Freja og Carina udgå. Inden da havde de dog begge både scoret og lagt op til hinandens mål til 1-0 og 2-0.


Allerøds sejrsmål til 3-2 blev sat ind af anfører H langt inde i overtiden og viste med tydelighed, at holdet kæmper til det sidste, selv om det var lidt op ad bakke den sidste halve time.


WOM blev KS-debutant Julie Børner som sammen med runner-up Laura, havde fint styr på midtbanen i stort set hele kampen.


Nu venter en svær efterårssæson med udekampe i bl.a. Vejle og Dalum/Næsby, hvor masser af afbud pga skoleophold, militærtjeneste, udlandsrejser, giftemål og nu desværre også skader, gør holdopstillingen til hver en kamp til et puslespil.

Luk