Menu

Vi er videre i pokalen, svær kamp gav rimelig sikker sejr mod KFUM Roskilde

image
04. august 2022 kl. 07:45
Pokalturneringens 1. runde, nedrykkede KFUM fra Roskilde kom til Allerød Idrætspark

Pokalturneringens første runde startede her i begyndelse af august, vores modstandere fra KFUM, Roskilde (sådan er det officielle navn) rykkede ud fra 3. division i foråret, og vi fik dermed hjemmebane da lodtrækningen blev lavet. Sommerferietid er ikke altid det bedste for amatørhold, men vi fik det stillet et slagkraftigt hold, i startelleveren var der både debut og comeback. 

Kampen blev spillet på et flot græstæppe i Allerød Idrætspark, tilskuereantallet sneg sig opimod 150, caféen og grillen var også på plads, vi manglede Gert, der gik bort i sidste måned, æret være hans minde.

Ashad Mukudajev startede på banen, Oliver Asmussen kom ind i 2. halvleg, tillykke til begge med debuten. I front startede Dino Karjasevic, der er kommet tilbage til os efter en tid hos dagens modstander og i Hillerød. Det blev da også et solidt vellykket comeback i den blå trøje, mere om det senere. Vores tidligere angriber Morten V. Olsen skiftede til Hvidovre i 1. division efter sidste sæson, hvor han med hele 24 mål blev topscorer i Danmarksserien. Held & lykke til dig Muddi :-)

Kampen sluttede 3-1 til AFK efter 2-0 ved pausen, vi er dermed videre til 2. runde som afvikles her i august sideløbende med et næsten rekordhøjt antal turneringskampe i DS.

Mathias Virkelyst bragte os på 1-0 efter et koks i gæsternes felt, godt set af vores kantspiller, der også scorede i forårets sidste turneringskamp. Det samme gjorde Lasse Lyby, denne gang på straffespark til 2-0, begået mod anfører Jonathan Eriksen, der fik en svigende albue i ansigtet. Aktionen udløst et gult kort til Roskilde, og straffesparket blev sidste spark i 1 halvleg, hvor gæsterne viste fint spil på den miderste del af banen, i felterne var AFK dominerende.

Kanp 10 minutter inde i 2. halvleg slog AFK til igen, et hjørnespark havnede via Ashab til Dino, der efter en berøring resolut sparkede 3-0-målet ind i gæsternes mål til stor jubel på banen og tribunen. Et flot mål fra vores tidligere topscorer.

KFUM reducerede til 3-1 i det 85. minut, tættere på kom gæsterne ikke, og avancementet til 2. runde var vel fortjent efter god udnyttelse af chancerne hos hjemmeholdet, der i to omgange var uhyre tæt på at øge føringen, men begge gange kunne KFUM ånde lettet op.

Man of the Match blev William Kops, runner up Laurits Rasmussen.

Luk