U13 pigerne også Sjællandsmestre i indefodbold 2022
AFK-Pigerne fra U13 var lige kommet hjem med en pokal om lørdagen som nye Sjællandsmestre i Futsal – 24 timer efter var de på spil igen. Denne gang skulle de spille indefodbold, og her viste de endnu engang, at de er blandt de bedste hold på Sjælland. Det blev til 4 sejre i træk. Fornemt resultat af Allerød U13 piger, som med 2 pokaler til præmieskabet i klubhuset, er med til at kaste glans over Allerød fodboldklubs succesrige pigeafdeling – Tillykke med det piger, I er Sjællands dygtigste piger til indendørs fodbold – Sjællandsmestre i både Futsal og Indefodbold. Det er stærkt gået piger.
Her ses de stolte AFK U13 piger med pokalen - på billedet er flg. stående fra venstre mod højre – Maja, Julie, Natascha, Lea, Mathilde, Leonora og Monica knælende i midten.