Menu

Sen afgørelse i undertal mod B1903, der ikke var uheldige med flere kendelser

image
FA
18. april 2022 kl. 10:01
Jonathan headede os foran, men to koks i feltet gav værterne sejren

Påskelørdag d. 16. april var vi på besøg hos B1903, kampen blev afviklet på et meget sløjt græstæppe med alt for mange fuglelorte på. Bortforklaringer om det var banen eller den usikre dommerkendelse i løbet af kampen skal være usagt, faktum er vi må se Mads Kragerup blive sendt fra banen med et rødt kort i 1. halvleg, senere fik Vesterbæk et gult for at sparke bolden væk, hjemmeholdet i de sort/hvide trøjer lavede utallige forseelser, holde- frispark bagfra, og INTET kort til følge, det så ikke fair ud udefra, men det kan vi ikke bruge til noget nu.


Tæt på føringsmålet

I 1. halvleg var Dargis uhyre tæt på føringsmålet, oplagte Have var også tæt på, Jæger sendte et dunderskud på overliggeren, og i første tillægsminut fik vi så det første frispark i halvlegen....

Lige inden den halve time var rundet kom Mads først på bolden, modstanderen blev ramt i sekvensen, og det røde kort var unægteligt en hård dom i en kamp, hvor nærmest intet blev dømt. 

Anfører Mark byttede med Skou, der dermed fik comeback efter en længere skadespause, og kort tid efter måtte vi lægge ører til den højtråbende dommer 'NU KLAPPER DU BARE I' til vores bænk, der måtte kigge langt efter kendelserne til vores side.

Senere skiftede vi Jonna og Lasse ud, Wagner og Victor kom på banen. Reservemålmand Magnus H, Muddi og unge Lucas blev ikke benyttet.


Så kom kampens første mål

Da Jæger sendte bolden i feltet til Jonathan som smukt løftede bolden i det modsatte hjørne i en blød bue med hovedet, kunne vi skimte et godt retultat på en svær dag. Der var spillet 72 minutter der, men på to forsvarskoks gav vi hjemmeholdet al den mulighed de skulle for at komme tilbage i kampen, og 2-1 blev resultatet efter knap 5 minutters overtid. Ærgerligt på alle måder, det var ikke fortjent.


Målscorer Jonna blev man of the Match, Have, Jæger og Vester runners up.

Luk