Herresenior 1 kampen mod BK Union afbrudt lige efter pausen
Søndagskampen d. 12. juni 2022 mellem Union og Allerød FK kom aldrig rigtigt i gang før det var slut. Tordenvejret satte ind som holdene gik på banen til 2. halvleg på Genforeningspladsen i Kbh NV, og en god halv time senere meddelte kampens dommer, at kampen ikke ville blive genoptaget den dag. Kort efter klarede vejret op, men der var spillerne, de fleste tilskuere og dommertrioen på vej væk fra kamppladsen.
Naturligvis skal protokollerne omkring afviklingen af kampene under de vejrforhold tages i betragtning, men når vi skruer tiden et par uger tilbage til d. 17. april i år, blev kampen i Herstedøster genoptaget små 15 minutter efter sidste tordenskrald - i Union skulle der gå 45 minutter. Gad vide om det er de samme regler, som kommer i brug?
Der var ingen scoringer i 1. halvleg, tættest på var Jacob Jæger fra AFK, der dirrigerede bolden på undersiden af overliggeren med et fint hovedstød, chancen kom efter et hjørnespark fra Tobias C. I det hele taget stod der AFK på det meste i de 45 spillede minutter, 7 hjørnespark blev det til, et par giftige, men ikke præcise afslutninger oveni, mens hjemmeholdet i glimt forsøgte at holde bolden i gang på kunstgræsset. Vores keeper Magnus C var vel ikke på nogen truet på noget tidspunkt, godt hjulpet af vores velspillende forsvar.
I sidste kamp fik to af vores spillere debut, denne gang sad Markus Madsen på bænken til sin debut hvis han blev sendt på banen, vi skiftede ikke ud i de 45 minutter, der blev spillet, det gjorde Union en nekelt gang, det var efter 31 minutters spil.
Proceduren er nu, at dommeren meddeler DBU, at kampen ikke kunne spilles færdigt. Om 2. halvleg så skal afvikles i den kommende uge eller ugen efter vides ikke, eller om der kommer en anden udmelding.
AFK har pokalkamp onsdag d. 15. juni i Holbæk, både Union og AFK spiller sidste turneringskamp lørdag d. 18. juni, mens Union har pokalkamp tirsdag d. 21. juni, hvor sæsonen for de fleste hold er spillet færdig. Så der er ikke mange datoer, at vælge imellem.
Vi afventer informationen fra DBU, måske dukker den op allerede mandag d. 13. juni.