Menu

Guld og Fairplay pokal til AFK U14 i Holland

image
14. juni 2022 kl. 08:22

I Kristi Himmelfartsferien deltog 31 drenge fra AFK U14 i Brabant Boys Cup i Holland. Dette er et at de store internationale bredde stævner som hvert år tiltrækker hold fra Tyskland, Belgien, Frankrig, Holland og Danmark. I årets udgave deltog 94 hold fra U9-U19. AFK U14 stillede med to 11-mandshold og begge hold vandt en flot pokal for deres indsats. AFK U14 (2) spillede stærkt mod hold fra Holland, Frankrig og Belgien på førstedagen og kvalificerede sig til B-finalerne lørdag. Her blev der leveret en solid indsat men resultatmæssigt endte det med en finalekamp om sidstepladsen. Trods nederlag i denne finale blev det positive humør på banen og opbakningen mellem drengene bemærket, og holdet blev derfor hædret med Fairplay pokalen. AFK U14 (1) spillede nogle meget lige kampe og kvalificerede sig til A-finalen om lørdagen. Her blev det til tre intense kampe mod hold fra Frankrig, Holland og finalekamp mod tyske FC Vorwarts fra Bochum. Til sidst var det AFK der viste sig stærkest og trak sig ud som vinder af finalen. Alle drenge kom hjem fra Holland med et styrket kammeratskab og en masse oplevelser rigere.

Luk