Menu

For første gang i sæsonen blev det til to sejre i træk for Herresenior 1, tabel-to'er Frederikssund sendt hjem med et rimeligt klart nederlag

image
02. november 2022 kl. 20:38
Tabellen lyver aldrig siges der, det var også første tanke efter kampen i AI

Den sidste kamp i oktober var samtidig vores 5. sidste i sæsonen, som fortsætter nogle uger endnu. Vejret viste sig fra sin milde side, da vi mødte tabellens nummer 2, holdet fra Frederikssund som har vist stor stabilitet i sæsonen, bl.a. med 5 sejre i deres sidste 6 kampe. Sæsonens første indbyrdes møde blev en stor rutschebanekamp, hvor vi mest kæmpede op ad bakke trods stort spilovertal. Der blev det til et nederlag på 2-0, denne gang blev resultatet omvendt, og det kunne der ikke indvendes noget som helt imod.

 

Midtbaneduo fortsat udenfor



Vi måtte igen igen undvære midtbane akslen Have og Jæger, der begge er ude med skader, mens Tobias (TC) måtte lade sig udskifte efter pausen efter en ikke så pæn tackling fra en Frederikssund-spiller, en situation, der mest af alt lignede et stort frustrations frispark.

Vores seneste kamp blev vundet 1-0 i Herlev, koncentrationen lyste fortsat ud af holdet, desværre måtte Lau og en modstander til tælling efter en hovedstødsduel i det 5. spilminut - alt for meget deja vu til Sørens fortsatte skade mod netop Frederikssund for 1 år siden.

Begge spillere kom på benene efter sammenstødet, Lau spillede kampen til ende, Frederikssund-spilleren udgik ikke langt ind i 2. halvleg. Jonna, TC, Vester og Lau virkede afklarede, der blev ikke givet meget væk.

Vi var fortagsomme, løbevillige og udfordrende i det meste, Dino, Lasse og Kops var en god trio bag Dargis, der heldigvis var kommet sig over sin skade fra sidst. Mads Kragerup var med i meget, det blev til et gult for et hiv i en modstander trøje, før en god aflevering til Virkelyst blev til en assist. Efter et par træk ved feltets kant sparkede Virkelyst bolden fladt ind med venstre til 1-0, et godt mål til stor glæde for de fleste i Allerød Idrætspark. Frederikssund måtte give flere hjørnespark væk, vi trykkede godt på og fik snart scoret igen. Et puf i feltet annullerede scoringen, og der var bud efter nok en scoring mod slutningen af halvlegen. Gæsterne forsøgte sig efter hjørnespark, og farligste forsøg tog vores stærke keeper MC sig fint af. 

 

2. halvleg



Bedst som 2. halvleg var fløjtet op kom Frederikssund til afslutning, MC var igen på sin plads, mens Jonathan flugtede snert forbi ikke lang tid efter. Kragerup måtte forlade banen med sygdom, Holger kom ind og var også med i meget straks fra første sekund, TC og Virkelyst byttede med Ashab og Benno, det solide spil fortsatte, kampens anden scoring faldt efter nok en god periode fra os. Arbejdsomme Lasse fandt Dino ved feltets kant, en forsvarer kunne ikke følge med, og 2-0-målet blev sat ind via udeholdets målmands forgæves parade.

Mod slutningen byttede Lasse og Dino med Linus og Skou, Frederikssund fik kampens andet gule kort, og viste lidt tænder i overtiden - uden dog for alvor at blive farlige.

 

Kampen vundet med 2-0



Kampen sluttede 2-0, det var en kærkommen revanche mod den til tider gode modstander, der med 28 point efter runden har 6 point forspring ned til 3. pladsen i tabellen. Vi er nummer 4 med 21 point, og skal en smut til Slagelse i næste spillerunde, her venter endnu en solid modstander, der på 5. pladsen har 19 p.

Vesterbæk blev kampens spiller, Lasse, virke og Dargis runner up.

Luk