AFK’s pigeafdeling opruster med head of coaching
AFKs pigeafdeling vokser samtidig med, at vi er en af Sjællands allerstærkeste talentcentre med ungdomshold, der år efter år spiller med i de højeste sjællandske rækker.
Men vi hviler ikke på laurbærrene, og for at bygge videre på den succes, har AFK besluttet at ansætte Thomas Rafn som det der i DBU-terminologi hedder “head of coaching”. Dette med fokus på fodboldfagligt at understøtte klubbens mange engagerede trænere på U11-U16 piger (8 og 11mands). I overskrifter er arbejdsopgaverne:
- Løbende sparring med årgangstrænerne i.f.t. hold- og spillerudvikling
- Inspirationstræninger for årgangstrænere
- Dialog med årgangstrænere om træneruddannelse, kompetenceudvikling mv.
- Være drivkraft i at udarbejde og integrere en blå tråd i AFK-spillestil på tværs af årgangene
Kvindeformand Jakob Hecksher udtaler “Vores trænere er nøglen til at vi lykkedes på og uden for banen. Med denne satsning kan vi tilbyde den enkelte træner støtte og sparring, samtidig med at vi bringer trænerne tættere sammen på tværs af årgange, så spillere og forældre i højere grad vil opleve en blå tråd i den måde vi træner og spiller kamp på i AFK”. Og kvindeformanden fortsætter “ Som mangeårig AFK-træner kender Thomas pigeafdelingen indefra og har samtidig en trænerfaglig værktøjskasse, der gør at vi er overbevist om, at han er den rette til i tæt samarbejde med årgangstrænerne at løfte AFK’s pigeafdeling til næste niveau”.
”Jeg glæder mig til at komme i gang efter sommerferien, og især ser jeg frem til at vi får etableret et AFK-trænerforum, hvor vi kan videns dele, inspirere hinanden og tage fodboldnørdede snakke om alt fra opbygningsspil til gen pres ” udtaler klubbens kommende head of coaching.
Thomas har DBU B-licens, og har igennem årene været AFK-træner for alle årgange fra U9 til U16 piger, og bl.a. stået i spidsen for liga/Øst hold i U13, U14 og U16. Sideløbende med rollen som head of coaching fortsætter han efter sommerferien som cheftræner på U16.