Menu

Herresenior 1: Topholdet Greve dukket i overtiden, to scoringer til allersidst sikrede os en flot sejr

image
05. september 2021 kl. 13:46
Historien fra sidste opgør sammesteds gentog sig, da vi tog imod Greve Fodbold i Danmarksserien

Historien fra sidste opgør sammesteds gentog sig, da vi tog imod Greve Fodbold i Danmarksserien lørdag d. 4/9-2021. Kampen der hentydes til var i sidste sæson, nærmere bestemt d. 24/10-2020 hvor to scoringer i overtiden (et til hver) sikrede os en 3-2-sejr, dengang var det Mathias Virkelyst som scorede det sene sejrsmål - samme Virkelyst fik også sat sit præg på denne kamp som først blev afgjort dybt inde i dommerens tillægstid.

Det var holdkammeraten Søren som blev noteret for 1-0-målet i et herligt efterårsvejr med solskin fra start til slut i Allerød Idrætspark. Virkelyst løb fra sin oppasser, det velplacerede skud fik Greves dygtige måland fat i, det gav en retur som Søren nærmest gik ind i målet til 1-0.

Gæsterne mødte frem til kampen med 4 sejre i deres 4 kampe, og var da også tophold i rækken før mødet med AFK. De grønklædte gæster spillede da også en fin kamp med stor fysik, og gode løb imellem kæderne. Vi havde Have og Harlev liggende i midten, Ange og Virke på kanterne, mens Muddi igen var i angrebet.

Chancemæssig var vi en nøk foran, Skou fik sæsonens klareste gule kort, alt mens MC i målet stod stærkt. Stillingen holdt til pausen, Greve var tæt på i de første minutter, MC var på sin plads og Søren viste igen gode takter. Ud ad det blå fik gæsterne udlignet, det var på kanten af offside, og 1-1 var en kendsgerning i det 59. minut. 

Vi reagerede med at skifte Harlev med Threms, Ange var tæt på i feltet, og da udeholdet fik opsnappet en afleveirng frem i banen, rokkede det ikke ved stillingen - afslutningen røg forbi mål.

Mark skiftede med Jonathan, Ysbæk med Virkelyst og da tiden rundede de 90:00 så det så ud til pointdeling, sådan skulle det ikke gå. I 4. overtidsminut serverede Ysbæk bolden for fødderne af Muddi, skarpretteren slog til igen, herligt med nok en scoring i overtiden, 2-1 og kampen var lang fra slut...

Kort efter gentog situationen sig, denne gang ved det med søren som oplægger, og Mark scom målscorer. 3-1, og mere blev det ikke til efter en hæsblæsende afslutning til stor jubel for de fleste i AI.

Anders Fleng blev man of the Match, Have runner up i sejren, der var den 3. turneringssejr på stribe. Imponerende bedrift.

Flot kæmpet af hele holdet mod en særdeles kompetent modstander, der altså også denne gang lukkede mål ind til allersidst.

Med sejren er vi på en flot 3. plads efter de 5 første spillede kampe, i næste runde - det er fredag d. 10/9-2021 klokken 17:45 - venter 5. placerede Herstedøster IC.

Luk