Herresenior 1: Intens kamp mod Frederikssund
Det blev et spændende tæt opgør i 13. rundekampen i Allerød Idrætspark lørdag d. 30. oktober 2021 mod gæsterne fra Frederikssund. Holdene lå side om side i tabellen, vi på 3. pladsen, og Fr.sund på 4. pladsen, og det kunne ses på intensiteten i stort set alle dueller i matchen.
Inden kampen blev vores anfører Mark Parrish hyldet for sit 300 kamps jubilæum, en flot bedrift og tilmed så vi jubilaren spille et stor kamp med to assister i dysten. Den første kom i det første minut, knap 40 sekunder efter startfløjtet sender Mark bolden til vores topscorer Muddi, der kanonerede bolden ind til 1-0.
Udligningen der nok ikke skulle være der
I det 10. minut blev Søren ramt i ansigtet i en hovedstødsduel, vores offensive es måtte derfor desværre udgå senere i halvlegen, håber sammenstødet ikke giver for mange kvaler for vores 10'er.
Jubilaren Mark var ikke den eneste, der spilelde en god kamp, flere steppede op i den intense kamp, Ange afløste Søren på midten, Have og Jæger løb som vanligt rigtig mange rigtige metre, mens Skou, Vester, Fleng og TC så stærke ud i forsvaret.
Kort før pausefløjtet kom udligningen ud af nærmest ingenting. 'Der var ikke hjørnespark, men målspark, vores spiller stod offside' var ordene fra en gæstende spiller, det ændrede ikke stillingen 1-1 efter de første 45 minutter som faldt efter det omtalte hjørnespark.
Stadionuret havde ikke rundet det første minut i 2. halvleg, da Muddi igen sendte os foran. Igen efter oplæg fra Mark, føringsmålet elegant styret ind efter 55 sekunders spil via indersiden af stolpen.
Vi fortsatte det gode spil, og var tæt på nok en scoring i flere tilfælde. Både Muddi, Ange og Mark viste sig frem i feltet, kort efter måtte både Fleng og Jonathan i græsset efter ufine aktioner fra gæsterne. Jonatrhan måtte senere lade sig udskifte, den svingende albue fra en Frederikssund-spiler satte en stopper for videre spil
Gæsterne udlignede på straffespark
Frederikssund fik ikke spillet sig til nogle større muligheder, men fik i det 77. minut alligevel udlignet til 2-2 på straffespark begået af Fleng, der blev ramt på armen efter et hovedstød. En noget hård skæbne for os efter en klar dominans i begge felter.
Mads K. og Ysbæk blev sendt på banen i det sidste kvarter, kampen lignede en pointdeling, det blev i den grad ændret, da Ange sendte en sjælden scoring ind til 3-2 efter en fornem aflevering fra Tobias, der igen blev noteret for en assist. Opspillet til målet var iøvrigt fremrangede med mange berøringer startende fra vores bagerste.
Det blev til knap 6 minutters overtid, Muddi sendte bolden lige på gæsternes fremstormende keeper, mere skete der ikke og den intense dyst sluttede med stor jubel på holdet og tilskuerpladserne efter sejren på 3-2 var en realitet.
AFK er fortsat på 3. pladsen i tabellen, Frederikssund dumpede ned på 5. pladsen efter kampen som altså sluttede med de samme cifre som da holdene mødtes d. 28/8-21 i sæsonens første indbydes møde.
Ange blev man of the match, Have og Muddi runner up.
Flot bedrift af vores anfører Mark
Endnu engang tillykke med jubilæet til vores anfører Mark, 300 kampe plus et par stykker er en rigtig flot bedrift, noget vi som klub er rigtig stolte af.
Lørdag d. 6. november spiller vi efterårets sidste kamp, det er på udebane mod Greve, en modstander der er på 2. pladsen i rækken. Der venter os endnu en svær modstander, som ikke har tabt en kamp siden 1-3-nederlaget i Allerød d. 4/9-21.
Tak for støtten til kampene i Allerød Idrætspark, tak til de 7 friske drenge fra U/9 der var bolddrenge i lørdagens kamp, vi håber aller jer tilskuern ser frem til forårets første kamp i slutningen af marts næste år :-)