Der var mere end bare 3 point på spil i lørdagens kamp på Skovvang mod Avarta. Med en sejr til os, samtidig med Brønshøjs forventede ser over Skjold, kunne vi lige akkurat rykke frem til næstsidstepladsen, og dermed redde en sæson mere i divisionen.
Kampen mod 4. placerede Avarta, et hold vi vandt 1-0 over i efteråret, vil gå over i historien på flere måder.
Vi gentog nemlig sejren mod gæsterne fra Rødovre, Brønshøj rykkede op i 1. division med en 2-0-sejr, og sejrsmålet blev sat ind af U/19-spilleren Simon, der virkelig har spillet sig på holdet her i foråret. Dermed sikrede holdet AFK endnu en sæson i divisionen, hvilket langtfra var tilfældet da vi sidst prøvede. Jo, det var en god dag på Skovvang.

Stærk bænk mod Avarta
Mål igen af Hofman Bang
Kampens første scoring kom efter 7/8 minutters spil. Et frispark fra Morten havnede hos Lykke, der var stor iscenesætter især før pausen, bolden blev skubbet videre til Erik, og for anden kamp i træk kom Erik på tavlen. 1-0 og starten gav os mod på mere. Gæsterne fra Avarta var ikke kommet til Allerød for at lægge sig ned, og vi skulle vise koncentration og mod i alle led.
'T' fik et par god chancer, først strøg skuddet lige forbi, siden hoppede hovedstødet ikke langt forbi, og først 5 minutter før pausen kom målet til 2-0.
Simon stod det rigtige sted i feltet, indersiden blev redningsplanken for os. og igen var målmanden chanceløs. 2-0, men blot minutter efter slog Avarta til i den anden ende.
Vi så noget stillestående ud - eller var det bare godt spillet rundt - og Lauge Bo Nørregaard kunne bringe spændingen tilbage i opgøret med sin scoring til 2-1.

Pryts kommer godt ud
God taktik, og den blev fulgt
Få minutter efter pausen fik Rune muligheden fra 'T'., men der kom ikke træf på skuddet.Kort efter forsøgte Morten med venstre, men heller ikke denne gang med udbytte.
Daniel overtog fra Morten, og vi løb og fightede videre. I det 73. minut appellerede Avarta for straffespark, men denne gang vinkede dommeren afværgrende. Det havde da heller ikke været til at bære, de sidste 3 kampe har modstanderne fået straffe, og spilleren nærmest situationen, sagde da også efterfølgende der ikke var kontakt....
Stopperparret Sylle og Jeppe ryddede formidabelt op, Dennis havde mod på det hele, og Rune sled videre på midten. Paw humpede ud med en skade efter en gennemsolid præstation, Wibroe kom ind, og var på sin plads da det gjaldt. I det 81. minut afsluttede 'T' nok engang, det var med hovedet, men vi måtte nøjes med et hjørnesparl. Dette forandrede ikke resultatet, og slutminutterne flyttede sig noget langsommere end ellers.

Farligt foran Avartas mål mod slutningen af kampen
Jublen brød ud
Kort før tid blev Madsen sendt ind, Erik tog et fortjent hvil på bænken, og udover en afslutning lige på Pryts kom gæsterne ikke nærmere.
Kampen sluttede 2-1, kort efter fik vi resultatet fra Østerbro stadion bekræftet, og jublen kunne bryde ud. Med sejren rykkede vi på 20 point - det samme som Skjold - men vores målscore er bedre, og dermed kan vi se frem til divisionsfodbold igen til næste år.
Tillykke til spillerne - det var out standing at overleve det store press - og tillykke til trænertrioen også for et flot stykke arbejde i et halvår, hvor det ikke altid har været lige nemt...
På gensyn til august, helst i 2. div øst.
Først er der dog sommerfest, det er på lørdag efter 2. holdets hjemmekamp mod naboerne fra Blovstrød.
FA