 Der var ikke meget at glæde sig over denne onsdag. Vi tabte til Brøndby2, fik 3 yderligere på den efterhånden lange skadesliste, og gjorde tingene nemme for et godt spillende ungt mandskab fra Vestegnen....
Taktikken var klar nok inden kampen, men hurtigt måtte vi indkassere 0-1-målet. Nogle mente en off-side kendelse var på sin plads, men flaget blev nede, og BIF var foran.
Senere blev det til 2-0 på et godt fladt spark fra feltets kant, hvor vi ikke fik dæmmet op for de hurtige kombinationer.
 Madsen i en hovedstødsduel
Halvlegen blev spillet på Brøndbys præmisser, vi kom ikke godt nok i gang, og var nok lidt for flinke ved dem. . .
2. halvleg blev langt bedre, spillet var mere sammenhængende, og vi brugte dyderne fra forårets kampe under Søren. Til slut blev det dog til 3-0 efter hjørnespark, og Pryts (M-O-M) tog sig flot at straffesparket i overtiden.
 Veis kæmper sig fri
Tre måtte udgå undervejs, det giver helt sikkert yderligere panderynker hos trænerne, og massør/behandler Kenneth fik en særdeles travl aften i Brøndby.
Vi må erkende at vi tabte til et langt bedre hold - måske det bedst spillende hold i rækken? - og således må vi nu hurtigt tilbage på sporet igen, gerne startende allerede på lørdag mod LFA på Skovvang. FBAD+5 dit Instagram-billede eller dit tweet pBAD+5 hjemmesiden ved at bruge #afklive |