 Sæsonens 7. sidste kamp stod mod HIK, som vi i den grad havde revanche til gode mod. I den omvendte kamp tabte vi 4-0, et resultat der stod i skærende kontrast med chancefordelingen i kampen.
Til denne kamp måtte sidste uges målscorer Mark springe over med en skade, mens Kenneth kæmpede på højtryk for at få Rune og Louis gjort spilleklar.
Rune kom ind mod slutningen, desværre måtte Fessor humpe fra banen, og de næste dage bliver afgørende om Fessor får klarmelding til lørdagens kamp i Tinglev.
 Bryder og Sylle i en stille stund..
Mod HIK var 'gameplanen' klar fra Søren, den bliver ikke omtalt nærmere her, og nullet blev holdt trods et par store muligheder til Hellerup-holdet.
Målmand Pryts var dog i hopla, og var endnu engang en vigtig spiller for os. Jeppe spillede en solid kamp nedebagved, mens unge Simon (U/19) imponerede i sine 90 minutter på banen.
 Rune var tilbage efter en skade
Omkring den hele time vendte Madsen rundt i feltet, og var der mere power i venstrestøvlen var vi kommet foran. Målmanden kunne dog sikre sig bolden, og i overtiden var det Paws tur til at være tæt på. Morten Mega slog et godt frispark, ved bagerste dukkede Paw op, og desværre for os var hovedstødet lige på keeperen.
Kampen sluttede 0-0, vi hentede 1 point i bundstriden, og Søren havde roser klar 'Spillerne arbejder godt for det, det ligner et hold, og vi holder det vigtige nul'.
FA FBAD+5 dit Instagram-billede eller dit tweet pBAD+5 hjemmesiden ved at bruge #afklive |