Kampen onsdag aften i Sundby Idrætspark mellem B1908 og AFK var imødeset med den største spænding. De sidste kampe gav os et mentalt rygstød frem mod værterne, der pludselig blot var 2 point foran os i tabellen.
Vi mødte frem til kampen med et par ændringer i forhold til 2-1-sejren over Skjold, og indledningen på kampen var helt lige.
Første chance kom fra Morten
Den første største mulighed i kampen tilfaldt Morten, hvis gode skud blev reddet til. Kort tid efter blev vi fanget i at kigge fodbold, og på et præcist indløb blev det til 1-0 til værterne på hovedstød tæt foran mål.

Morten Hansen med et frispark
I sidste minut af halvlegen strøg et direkte frispark en meter fra feltets kant alt for langt over fra Morten, og dermed måtte vi gå til pausen med et mål nede, trods
8'tterne stort set scorede på deres eneste reelle mulighed...
Det skulle blive meget værre...
Der skulle ske noget i pausen, og med to friske spillere på banene kom vi godt ud til 2. halvleg. T blev sendt alene igennem, men desværre for os strøg bolden lige udenom den ene stolpe.
I den modsatte ende gik en B1908'er til mållinien, sendt bolden ind over, og fra 10 meter blev bolden sat ind på et præcist hovedstød. Sikke et chock, og kanp 5 minutter senere kom 3-0-målet, som måske aldrig skulle være dømt. Det lignede kollosalt en stempling da bolden blev sat ind, men af årsager vi ikke kender blev scoringen anderkendt.

Kamp på midten
Mere blev det ikke til, B1908 koncenterede sig om at holde nullet, mens vi ikke kunne da vi skulle.
Vi fik en god dobbelt chance, senere var vi igen tæt på, og når det blev for hektisk faldt en af de hvide, og spillet blev stoppet...
Bundstriden er stadigvæk helt åben, vi skal videre efter onsdagens black out på Amager, og vores trøst er at så ringe kan vi ikke spille to gange i træk....
FA