Det var første kamp med Iørn og Keld i trænerstolen, og det var også til at se og høre fra start. Med stor motivation blev holdet sendt på banen til sæsonens 13. kamp, hvor modstanderen lørdag eftermiddag var Brønshøj BK, der chockstartede med scoring efter blot 2 1/2 minut.
Jacob Josephsen klappede til bolden og 0-1-målet var en realitet. Seb startede på toppen med Lau, og det blev Seb der fik vores første mulighed. Efter 12 minutter kom Seb fri på en godt set stikning, men afslutningen strøg tæt over mål.
Stolpe ud
Det skulle blive 'værre' kort efter....Magnus ramte stolpen i det 20. minut, og få minutter efter slog gæsterne til igen. Vi forsømte at cleare bolden efter en standard situation, og fra feltets kant kunne Michael Jørgensen sparke 0-2-målet ind fladt i målet.

Rune var tilbage på banen efter karantæne
Kort efter fik Drescher gult for vel nok kampens første tackling, og generelt må skribenten sige at gæsterne fik lov til noget mere end os, uden det dog denne gang fik nogen afgørende betydning...
Både Brønshøj og os - først Seb så Mark - havde mulighederne foran mål, men halvlegen sluttede med de 0-2, og vi gik forståeligt slukørede til pausen.
Chancefattig 2. halvleg
Trænerduoen fik luftet ud i pausen, og vi kom ud til 2. halvleg med god tro på det. Chancer var der dog ikke mange af, Brønshøj virkede tilfredse med stillingen, og 5 minutter før tid var heldet så sandeligt med de stribede gæster. Lau headede fra en meters afstand, og målmanden fik slået bolden på overliggeren og ud i spil.

To nye trænere, Iørn og Keld.Greven ses til højre
Vel, vi må konstare chancerne er der, og afslutningerne skal nok også nå det sidste stykke ind over stregen. Gerne allerede på lørdag i Hellerup, hvor HIKs træner måske kommer til at se en anden opstilling end den han så i lørdagens kamp på Skovvang.
Vi stod for det meste godt i kæderne, trænerne kan justere endnu mere frem mod de næste kampe, og vi kan roligt kigge fremad med opløftede hoveder.

Tæt duel i luften
Der var spilletid til Onur, T. og Michael fra bænken, og M-O-M blev Paw med Pryts og Aleks som runner up.
Desværre var der ikke point i trænerduoens debutkamp, men der er tre kampe tilbage, og mulighederne er der.
FA
d. 26-10-2009 15:32:14