 Styrkeprøven mellem øst og vest faldt ud til gæsternes fordel, da 3. rundekampen mellem AFK og Hobro blev spillet i strid vind på Skovvang stadion onsdag eftermiddag.
Vi var med blandt de sidste 32 hold i turneringen, og det i af sig selv er en bedrift ud over det sædvanlige, men det smagte altså af lidt mere mod gæsterne fra Jylland.
Første halvleg forblev målløs, vi havde et par store spildte muligheder undervejs, mens Hobro nød godt af et par fejl fra os op af banen.
Mark og Emil udgik i pausen til fordel for Seb og Erik, og ikke lang tid ind i 2. halvleg slog gæsterne til. Svenne Poulsen kunne ganske ugeneret løbe ind i indlægget, som ellers i første gang var clearet, og 0-1 var en kendsgerning.
I resten af kampen var det ikke meget vi spillede os til foran gæsternes mål, men indskiftede T. viste viljen i et par situationer, dog uden resultat. Få minutter før tid fik Erik bolden fra Hobros keeper, desværre takserede dommeren hændelsen til frispark, og bedst som vi satsede med flere folk fremme, slog Hobro kontra. I første tillægsminut lavede Danilo Arrieta snurre-top i feltet, og fra kort afstand blev 0-2-målet sat ind i nettaget, igen uden chance for Pryts.
Vi kunne ikke da vi skulle, og der gik da også lidt tid før nederlaget var fordøjet. Efter kampen kunne vi heldigvis sætte os til bordet, hvor Eventpower havde sørget for god mad fra grillen, og sundt tilbehør. Det er vi mange der takker for!
FA
FBAD+5 dit Instagram-billede eller dit tweet pBAD+5 hjemmesiden ved at bruge #afklive |