Det var en af de kampe der med rette kunne give de værste panderynker….og det gjorde den desværre også. Resultatmæssigt fik vi alle tre point med fra opvisningsbanen på Lyngbyvejen, men malurten i bægeret var da Mulle måtte udgå med skulderen af led efter blot 20 minutters spil.
En høj bold blev sikkert grebet, men i værste ’Karate Kid’-stil fortsatte modstanderen - uden chance for at nå bolden - med stor kraft direkte ind i målmanden, der måtte give fortabt med store smerter i den ødelagte skulder.

Madsen kæmper i angrebet
Sejer tilbage i målet.
Skadestuen var næste stop, Sejer overtog handskerne, og bagud 1-0 så det ikke godt ud. Fem minutter før spillede B1903 kvikt forbi vores bagkæde, og med en dunderspark i det fjerneste hjørne, var oprykningen ved at fortone sig. Paw overtog backpladsen, og kampen bølgede på begge banehalvdele.
B1903 glemte alt om fair play da Mojo var nede, vi gjorde det stikmodsatte lige forinden, og kort efter begik deres anfører frispark til gult – i øvrigt deres eneste i kampen – og Drescher tog ansvaret.

Drescher har sendt bolden i mål!
Med et flot spark var vi tilbage i kampen, og få minutter senere blev det endnu bedre. Seb rullede godt på fløjen, så Mojo inde foran, der med en inderside kørte 2-1-målet op under overliggeren. Det var Mortens første mål i Allerød-trøjen, og efter en vaklende start på kampen var vi nu tilbage i matchen igen.
Sen afgørelse sikret af 17-årigt talent.
Ni minutter efter pausen fik B1903 fanget Sejer på det forkerte ben, og skuddet ’susede’ ind til 2-2.
Lau forlod banen (62.) for Morten, lidt senere (68.) kom Magnus ind i stedet for Mojo, mens chancerne var mangelfulde og spillet tæt på begge banehalvdele. Seb fik en god mulighed efter 79 minutter, men målmanden reddede til hjørne. Det var halvlegens største mulighed, lidt senere fik Sylle sparket væk i faretruende nærhed af vores mållinie, og vi kæmpede flot mod de fysiske værter.

"mojo" afdribler en 3'er
I det 86. minut vandt Jan duellen med deres keeper, og bolden havnede for fødderne af Magnus. Med favortitbenet blev bolden tordnet i nettet i modsatte side, og jublen var stor blandt spillerne og hovedparten af de fremmødte tilskuere.
Der var nerve på til slutfløjtet, vi gav intet væk, og de 3-2 holdt til slut. Dermed 3 gode point mod en svær modstander, der gerne sparker lange bolde, skønt de spiller bedst nede ved græshøjde.

Lauridsen fører bolden frem
Rækkens næstbedste hold, det er Helsingør ifølge udtalelser på ligabold.com, dumpede med 1-1 ned på 4. pladsen i rækken, og med et AFK-forspring på 6 point og +12 i målscore, er der lagt op til en helt igennem herlig dag på lørdag, når Nivå tager imod på Karsemosegård.
Rasmus kom tilbage fra skadestuen med skulderen på rette plads, Sejer lader handskerne hvile et stykke tid, mens holdet og trænertrioen nu kan se frem til et par spændende kampe tirsdag og lørdag.
FA
d. 07-06-2009 23:25:52
d. 08-06-2009 12:06:07
d. 08-06-2009 12:36:44
d. 09-06-2009 09:39:55
d. 09-06-2009 13:29:01