 Træningslejren i weekenden var ikke uden omkostninger på skadesituationen. Lørdag eftermiddag stod der nemlig træningskamp på programmet, og modstanderen var B1921 i Nyk. F.
Sylle måtte opgive at spille under opvarmningen, Paw var blevet ukampdygtig fredag aften, og Morten udgik i de døende minutter efter et karatespark af den værste skuffe fra en frustreret modstander.
Første halvleg sluttede målløst, hvor B1921 i den første halvdel stod for det pæneste bold. Vi skulle lige ryste indendørsturneringen af fra fredag (de unge tabte), og kom langsomt – men sikkert – i gang.
11 minutter efter pausen blev Michael W sendt af sted på kanten, og med enorm power blev bolden sat tin til 1-0. Fornem aktion!
Knap 4 minutter senere udlignede B1921, og kampen var helt lige. Men det sidste kvarter tilhørte os, og holdet spillede en flot gang fodbold mod det tekniske gode hjemmehold.
Marc kom, så, og sejrede med scoring til 2-1, Seb fulgte kort efter op til 3-1, og Ståle lukkede forestillingen med fire minutter igen til 4-1.
Det blev åbenlyst for meget for en af deres, der med en tackling satte Morten helt ud af spillet…..Da bolden var meget langt væk, kunne tacklingen kun takseres som en sviner, og det røde kort kom da også prompte frem. Bare ærgerligt når en modspiller skades på den måde.
Holdet stod sammen om opgaven, og på trods af en haltende start, kom vi så sandelig ovenpå dernede på Falster. Flere ydede en helt igennem fornuftig indsats efter et par ekstra træningspas, så det lover godt fremover.
Marc blev M-O-M, og skylder en runde!
FA
FBAD+5 dit Instagram-billede eller dit tweet pBAD+5 hjemmesiden ved at bruge #afklive |