Lørdag kl. 12 – lige før topkampen i Premier League – tog vi til Espelunden, hvor Avarta BK bød velkommen til træningskamp. Avarta rykkede som bekendt op i 2. division sidste år, genoptager turneringen nu på lørdag, og havde en træningslejr i Tyrkiet som ballast.
Vi selv…tja…det blev til en kamp uden blandt andre Paw, Jan, Laurids, Sylle og Ståle, men til gengæld var Marc Skriver med på bænken sammen med Brock, og de to talenter fra ynglingeafdelingen, Mølgaard og Dyrup.
Alle fik spilletid på græbanen, der til dagen var henlagt til på området hvor vi tidligere har varmet op når kampene i DS ventede. Banen var ikke opstreget, men det gjorde lige lidt. Det var græs.

Jeg har... Mulle på sin plads
Det blev til en helt igennem OK indsats fra os, kampen sluttede godt nok 3-2 til Avarta, efter afgørelse fem minutter før tid, men drengene gjorde det flot fra start til slut.
Seb blev første målscorer i kampen efter 9 minutter. 3 minutter senere udlignede Avarta. To minutter efter pausen kom Avarta på 2-1. Magnus havde et brag på stolpen, et par minutter før Michael W med en energisk indsats udlignede til 2-2. Avartas ex-landsholdskeeper, Peter Skov Jensen, så ikke helt sikker ud i situationen, men MW viste koldblodighed da det gjaldt. Fem minutter før tid slog Avarta kontra, og kampen sluttede som nævnt 3-2.

Seb og Lau følger godt med
Desværre måtte Drescher udgå halvvejs med en skade, og selvom underlaget sugede kræfterne fulgte vi med helt til slut.
Nikolaj Durup og Thomas Mølgaard(begge ynglinge) kom på banen fra 2. halvlegs start, og viste opløftende momenter og god energi. Skriver var tæt på scoringen, Magnus og Sejer spillede solidt, ligesom Dalgaard der tilmed var captain for the day.

Sejer efter 2-3 mod Avarta
Fredag til søndag venter turen til LaLandia, men det er en helt anden sag....
FA