Det var en helstøbt holdindsats, der lå til grund for sejren over Herfølges divisionsreserver i dag torsdag den 1. maj. Kampen blev spillet på Skovvang i silende regn gennem hele opgøret, og holdene mødte frem til kampen med hver sin indgangsvinkel; vi med to nederlag, og Herfølge med to (begge 2-0) sejre.
I de seneste opgør har vi haft godt fat i dagens modstander, og det var også tilfældet denne gang. De første spæde forsøg mod mål stod vi for, men som i sidste uges opgør forvaltede vi ikke chancerne til mål. Herfølge forsøgte med et hovedstød, og Rasmus kunne trygt se bolden stryge et godt stykke over overliggeren. Michael Wibroe var med fra start, og var tæt på scoring efter 26 minutters spil. Bolden røg til bagerste område, og med hovedet røg bolden forbi halvvejs med ryggen til målet.
Herfølge spillede og spillede, mest midt på banen, og kom ikke til farlige muligheder. Det gjorde vi på Mortens præcise frispark, hvor Bruun med hovedet kunne dirigere bolden ned i målet til 1-0 uden chance for Herfølges keeper. Endnu engang havde Doktoren slået til, og sikke et come back !

Indkast til Allerød FK
Få minutter før pausen kæmpede Michael W godt på kanten, og indlægget var nær ved at stryge ind ved bagerste stolpe. Det blev ved de 1-0 ved pausen, og bortset fra Ras’ hovedbund så alt rigtigt godt ud !!
Herfølge skiftede to spillere i starten af 2. halvleg i jagten på udligningen, og de unge talenter (hovedsagligt fra årgang 1989) forsøgte og forsøgte, men vores defensiv stod upåklageligt. Omkring det 61. til 63. minut viste først Seb, siden Morten, gode takter i feltet, og kort efter måtte både Ras + Sejer en tur i græsset efter hårdhændet nærkontakt fra en modstander. Begge kom heldigvis på benene, og fuldførte kampen med store plusser for indsatsen gennem hele kampen.
Mod slutningen kom Herfølge frem til noget der lignede et pres, og halvflugteren 7 min. før tid strøg heldigvis for os over mål. 2 min. senere viste O. Hansen sit store fighter potentiale, og tacklingen midt på Herfølges banehalvdel var tæt på at stryge i mål. Herfølges målmand reddede dog lige akkurat ’skuddet’ til hjørne.

Ståle, Wibroe & Morten
Da stadionuret netop rundede de 90 minutter måtte Seb indkassere vores eneste advarsel i kampen, og overtiden på 3 minutter blev vel overstået uden nærkontakt fra gæsterne. Sylle tog på togt i fremmed territorium, og Herfølge-spilleren indkasserede et gult kort for at stoppe anføreren uregelmæssigt.
Mere skete der ikke, og kampen sluttede med de 1-0. En herlig sejr efter et par kampes nedadgående kurve, og denne gang viste alle spillere flot mandsmod og fighterhjerte.
Bruun, Ras og Sejer tog hovedparten af stemmerne, mens Paw og Laurids ligeledes spillede solidt kampen igennem.
Det vigtige nul blev holdt, og dét tager vi gerne med til næste kamp. Èn kamp ad gangen....næste gang gælder det Avedøre på udebane.
FA
d. 02-05-2008 00:06:56