 Lørdag den 9. april var vi atter i sjællandsserien. Vi er i gang med sæsonen, omend starten kunne ha' været noget bedre. Modstanderen fra Gladsaxe Hero lagde bane til, og sikke en: plan, fyldt med græs og selvom solen skinnede blev dagen desværre ikke en af de bedste. Vi startede lidt nervøst, men kom dog hurtigt ind i rytmen igen. De blev kun farlige ved vores tosserier, men eneste store chance i 1. halvleg tog Jess sig godt af.
Da kampen var 30 minutter gammel tog Christian Kok chancen udenfor feltet. Måske et indlæg, vi andre vil mene det var et skud, og ind kom den. 1-0 til os, og det lunede. 5 min. senere humpede Sylle ud med en fiber i låret, og vi måtte omrokere.
Kampen blev lidt mere åben, Gladsaxe ville gerne åbne på kanterne, mens vi lige skulle ha' maskinrummet køreklart. Pause teen blev indtaget, og 20 sek. inde i 2. halvleg havde vi en af de store. Christian Kok gik godt fri på højresiden, og indlægget fik Magnus kanoneret på overliggeren og ud. Surt, men vi var noget bedre i gang end ved 1. halvleg.
I det 5. minut udlignede Gladsaxe efter hjørnespark, men 3 min. senere øgede Christian til 2-1 efter fornemt opspil fra bror Thomas.
Kampen kunne være lukket helt i det 14. og 17. minut. Først ved Thomas Kok, siden ved Christian, men begge muligheder forblev tæt på.
Efter 28. min vendte kampen.
Et uhyre billigt frispark lige udenfor vores felt blev braget ind på Jess, og som om det ikke var nok fik de deres tredje scoring 8 minutter senere. Surt, men vi prøvede med en sidste offensiv.
I overtiden gled Christian O. forbi deres backkæde, men deres bagerste forsvarsspiller ofrede sig, og lavede det professionelle frispark de skulle bruge. Kortet fik han da, men da vi erfarede det var gult var retfærdigheden helt sluppet op. Vel fik vi 2 - måske 3 - frispark i 2. halvleg, men indsatsen ved fløjten var simpelthen ikke god nok.
Det kan dog ikke bortforklare vi selv kunne - og burde - have lukket kampen da vi havde muligheden, men vi må op igen, og gå efter de 3 point på lørdag.
Thomas Kokborg fik gult i slutminutterne efter frispark på målmanden, og stemmerne gik til Christian Kokborg, Martin Nedergaard, Jess Sønnichsen og Sejer.
FA FBAD+5 dit Instagram-billede eller dit tweet pBAD+5 hjemmesiden ved at bruge #afklive |