 Årets første græsoptræden blev en blandet oplevelse, da Lyngbys U-trup tog imod lørdag formiddag. Banen var lige så god som året er kort, og det stærke blæsevejr slap Lyngbys unge drenge klart bedst fra.
Det var lige så man ønskede det ikke ville blæse når forårsturneringen kommer i gang…
Hele første halvleg tilhørte os. Tre gode chancer blev spildt før Lyngby på allerførste afslutning fik scoret til 1-0 i det 16. minut. Martin B. Madsen vogtede målet, og på denne var Nordjyden chanceløs.
Vi fortsatte det gode direkte spil, og efter 35 minutter kom udligningen så. Mark løb fra forsvaret, og den spidse afslutning fik Thomas forvaltet til en præcis aflevering, som Carsten flot sparkede fladt ind til 1-1.
Før pausen nåede vi tre afslutninger mere, men O. Hansen, fødselar Rune, og Carsten var kun lige ved og næsten.
I pausen var vi enige om hvordan vi ikke skulle gøre når modvinden ventede i 2. halvleg, men det blev ved snakken…
Lyngby-drengene pressede os tilbage på banen, og første advarsel fik vi efter 5 minutter, men stolpen reddede os. Denne gang.
14 minutter efter pausen fik Martin og Alf ikke kommunikeret i tide, med det resultat at Lyngby nu var foran 2-1 efter et vaskeægte selvmål af sidstnævnte …
Lyngby slog til igen – det var i det 72. og 75. minut – og vi blev effektivt straffet for vores fejl. Minuttet efter sendte Thomas bolden ind fra kanten, og Christian satte bolden sikkert ind bag den sprællende keeper.
Fødselaren ramte overliggeren på et godt direkte frispark kort før slutfløjt, og mere skete der ikke i kampen. Vi kan vel kun takke os selv for nederlaget, pyha nogle graverende fejl rundt omkring, og tændingen + gnisten må og skal være der, når pointene kommer på spil. Husk der nu kun er et par uger til!
Jan var med igen efter en længere pause, og oveni blev det til et indhop af Morten, der forsøgte sig på venstrekanten.
Heldigvis blev vi forskånet for flere skader mens der utvivlsomt er ømme ben efter det opslidende underlag...
Rune var vært for klublivet bagefter, og herfra skal der da også lyde et stort tillykke med dagen!
FA FBAD+5 dit Instagram-billede eller dit tweet pBAD+5 hjemmesiden ved at bruge #afklive |
d. 18-03-2007 13:01:02
d. 20-03-2007 01:01:41