 Mens andre kom på græs indtog vi kunstbanen ved Gentofte Stadion, hvor kvalholdet fra Jægersborg tog imod lørdag formiddag. Solen skinnede herligt over anlægget, mens spillet på banen var intens og lige fra kampens start.
Niklas var på plads i målet igen, forsvaret var påpasselig gennem hele kampen, og Rune og Wibroe var maskinmestrene i rummet på midten. Magnus var tilbage efter barnedåb i det svenske, og var efter egen bortforklaring kun få centimeter fra at omsætte et indlæg til mål. Forinden var O. Hansen meget tæt på, Thomas kæmpede bravt på toppen, og Mark skulle lige indstille sigtekornet.
Målchancerne var der ikke mange af i 1. halvleg, og Jægersborg koncentrerede sig om at stå kompakt, og det lykkedes til fulde.
Vi blev ikke udsat for nogle nævneværdige prøver før halvtid, og de 0-0 ved pausen var vel helt retfærdigt efter de første 45 minutter.
Indledningen på 2. halvleg var mere levende, og intensiteten var intakt. Vi spillede i perioder godt sammen, men havde lidt for mange skønhedsfejl denne gang….
Tålmodigheden blev belønnet midtvejs i halvlegen, endda to gange indenfor ultra kort tid. Vores første scoring stod Paw for. O. Hansen gik i infight med deres keeper, og i tumulten derefter, røg bolden ud til Paw der fra 25 meters afstand koldblodigt satte bolden ind i modsatte målside. Hyggesnakken O. Hansen og målmanden imellem fortsatte i noget tid efter, men begge blev set i en kær og fair omfavnelse efter kampen, så tvisten blev der heldigvis lagt låg på.
To minutter senere tog Rune sagen i egen hånd, og med det sædvanlige store overblik blev først forsvaret afdriblet, og siden blev bolden sat sikkert ind til 2-0.
Det blev ved de 2-0 skønt flere kom til muligheder mod slutningen, men målene kan sagtens vente til april, når der skal spilles om point’s.
Niklas i målet måtte hive en enkelt stor redning frem af det indbundne ærme, og igen var det lækkert, at flere havde fundet vej til tilskuerpladserne selvom starttidspunktet langtfra var publikumsvenligt.
Denne gang slap vi heldigvis fri fra skader, dog måtte flere have sår lappet sammen, og der er begrundet håb for at vi bliver endnu stærkere når de skadede spillere igen bliver klar. FBAD+5 dit Instagram-billede eller dit tweet pBAD+5 hjemmesiden ved at bruge #afklive |
d. 12-03-2007 14:53:32
d. 12-03-2007 15:15:09
d. 12-03-2007 22:29:22