 Endnu et hold fra 2. division ventede søndag eftermiddag i vores 5. træningskamp denne vinter. Denne gang var det Glostrup, der overvintrer på en 10. plads i 2. div øst. Holdet er vores 4. modstander fra divisionen, og et godt fingerpeg om ’holdets tilstand’ lige nu.
Vi måtte undvære Jan og Sejer til kampen, der heldigvis - vejret taget i betragtning - blev spillet indendørs i Ballerup. Bænken bestod af Christian, Carlitto og Wibroe, der alle tre var med i 5-4-sejren lørdag over Lundtofte.
På banen havde vi O. Hansen og Thomas helt fremme, og netop de to stod bag vores tre første scoringstilbud. Det skete indenfor de første 11 minutter, og kun dygtigt målmandsspil af deres keeper forhindrede en komfortabel føring til os.
Kort efter kunne Glostrup slå kontra. Niklas reddede et langskud i flyvende stil, det var deres første afslutning, og på hjørnesparket kunne en af deres slå til udenfor feltet. Vi så noget passive ud i den situation, ligesom 4 minutter senere. Sebastian manglede et par centimeter i højden, og Glostrup kunne nemt øge til 2-0. Inden pausen nåede vi frem til fire (!) forsøg mere, mens Glostrup-holdet ikke viste sig foran vores mål.
På en af de 4 muligheder lykkedes det omsider O. Hansen at komme på tavlen. Det var på en målmandsretur fra et godt slået frispark, og med en god inderside kort fra målet faldt reduceringen. Denne gang kunne deres keeper ikke stille noget op.
Seb og Dennis måtte desværre udgå allerede midtvejs i halvlegen, og Christian + Carsten overtog pladserne inde på den tilsandede bane.
Pausesnakken gjorde os godt, for langt ind i 2. halvleg var vi ovenpå. Chancerne kom dog ikke i samme lind strøm, hverken for dem eller os, men udligningen lå lige til højrefoden.
Rune tordnede et godt direkte frispark efter 74 minutters spil, men målmanden var nok engang i vejen. På returen var Christian ikke langt fra at fordoble scoren på holdet, og vi var helt på omgangshøjde med divisionsmodstanderne.
Wibroe kom ind på backpladsen i stedet for Mark, der blev ukampdygtig efter en modstanderhånd havde været lige vel tæt på det ene øje.
10 minutter før tid faldt afgørelsen. En fejlpasning af deres blev pludselig til en frispilning, og Niklas måtte se sig passeret for 3. gang i kampen.
Meget symptomatisk kom O. Hansen frem til kampens sidste scoringsforsøg, og hovedstødet på tværs strøg lige udenom fjerneste stolpe.
Kampen sluttede med 3-1 til Glostrup, der som de seneste modstandere var en god styrkeprøve for vores unge mandskab.
Vi gjorde det godt på banen, og bortset fra resultatet fik vi meget ud af indsatsen i kampen. Desværre fik vi to skadede i kampen, og vi håber på en hurtig tilbagevenden til jer begge!
Opbakningen på sidelinien var fornem, og det var rart, at gense Brammer, der så sandelig får holdt sig i gang udenfor når sønnike er med til fodbold….Det lige før han løber mere der, end når han selv spiller ;-)
Jeg skal for resten sende alle på holdet en hilsen fra Digger, der fører sig frem nede sydpå i høj sol og ingen sne. Trøje nr. 9 vender forhåbentlig tilbage til efteråret!
På søndag spiller vi mod vinterens sidste modstander fra divisionen, nemlig Stenløse. Kampen spilles samme sted, og fløjtes op allerede kl. 10. På gensyn! FBAD+5 dit Instagram-billede eller dit tweet pBAD+5 hjemmesiden ved at bruge #afklive |
d. 26-02-2007 10:15:52
d. 26-02-2007 21:37:22