Træningskampen mod Greve IF fra 2. division var på flere måder ikke helt speciel oplevelse. Først blev kampen flyttet frem så cheftræner Per ikke kunne deltage grundet et privat arrangement. Underlaget blev en mindre - men dog OK - grusbane ved Greve Stadion, til fordel for et morgenmøde på FCN’s indbydende kunstgræsbane.
Oveni havde 5-6 spillere af forskellige årsager meldt fra til kampen, men vi fik da stillet 14 mand til opgaven, og ass. træner Peter havde planen klar.

Det blev fulgt fint i hele 1. halvleg, hvor vi endda fortjent kom foran. Thomas fandt Carsten i dybden, der driblede køligt udenom målmanden, og fra en spids vinkel kunne Carlitto bringe os i front. Flot scoring der leder tanker hen til Danmarks skarpeste afslutter :-)

Alt så fint og fordrageligt ud, bolden blev spillet rundt med den største tålmodighed, og Greve virkede langt fra skræmmende. Men blot 10 minutter senere blev udligningen sat ind, og stillingen 1-1 holdt til pausen.

To mand skiftede pladser, og kun 5 minutter efter halvlegshvilen fik vi bragt os på 2-1. O. Hansen gik fint igennem i siden, og tværafleveringen blev sparket i eget net af en Greve-forsvarer fra tæt afstand.

2-1 og alt så fint ud….vi var helt på omgangshøjde med et ikke særligt skræmmende divisionshold….men på 7 minutter vendte kampen fuldstændigt. Her scorede hjemmeholdet nemlig ikke bare 1 eller 2 gange, men hele 3 gange, så stillingen pludseligt var 4-2. Meget mærkelig vending, ikke spor fortjent, men desværre rigtigt…

Thomas havde kort før haft et hovedstød på overliggeren efter et mønsterangreb, og Greve havde langtfra gjort det store væsen af sig. Kort efter blev det endda til 5-2, og selvom vi fik rettet skuden op til slut, var det en meget mærkelig følelse vi gik fra kampen med. Vi spillede mere end lige op med 2. divisions nr. 9 – men tabte stort…..på papiret.

Sandheden er dog en anden, og den skal vi tage med os dernede fra.

   Tweet

Finn A d. 12-02-2007