 Rækkens nummer 7 og 16 mødtes på Skovvang lørdag eftermiddag. Gæsterne fra Holbæk har haft det svært efter oprykningen fra en suveræn serie i Kvalifikationsrækken.
Holdet har dog scoret flittigt hidtil i DS, blot et mål færre end os, men det har til gengæld knebet i den anden ende.
Vi mødte derimod frem til kampen med stor optimisme og tro på tingene, godt hjulpet af overtidsscoringen i Skjold sidste uge.
De samme 11 som mod Skjold startede på banen, og allerede i det 9. minut kom vi på tavlen. Et hjørnespark fra Mark headede Bruun på tværs til en total fri Ståle, der fra tæt afstand scorede sit første mål for AFK 1. En super start, og første hjemmebanemål i flere end 270 minutter på Skovvang.
Målet kom efter et godt offensivt pres, men efter målet faldt kadencen. Holbæk kom efter scoringen godt med i kampen, og trods placeringen var det her et godt hold vi var op imod. Det kom til udtryk i det 21. minut, hvor et godt og kvikt Holbæk-angreb udmøntede i deres første scoringschance. Skuddet havnede dog langt udenom.
Mod slutningen af halvlegen var vi i teten igen. Thomas testede deres målmand med et hovedstød, Digger var tæt på i et par situationer, og vi kunne gå til pausen med en smal – og temmelig fortjent – etmålsføring.
Vi kom i gang med 2. halvleg med stor iver. Bare i de første par minutter kom vi til flere chancer, og på et af dem var Holbæk selv farlige foran eget mål. Men målet udeblev. Lige indtil det 14. minut….
En lang fremlægning mod vores mål blev ikke sparket væk, og trods massivt overtal af os blåklædte kom deres spiller alene igennem. Jess klarede skuddet i fin stil, men da riposten røg ud til samme spiller, blev udligningen sparket fladt ind, uden chance for en ellers velspillende Jess.
Ikke helt fortjent, faktisk slet ikke, men vi kom hurtigt ovenpå igen. Lehn afløste Magnus nogle minutter før scoringen, og Lehn kom til en god mulighed kort efter 1-1-målet. Målmanden reddede imidlertid til et af utallige hjørnespark.
I det 18. minut kom deres målmand noget voldsomt ud til et indlæg, og ramte mere Digger end bolden. Spillet fortsatte, og Thomas var millimeter tæt på første Allerød-scoring. Dix kom på benene igen, og vi fortsatte dominansen. Efter 26 minutter kom Jan og O. Hansen på banen, i stedet for godt kæmpende Rune og Thomas, og dermed var duoen i front dannet.
Spillet foregik nu på vores præmisser, mens Holbæk svarede igen på spredte kontrachancer.
Lige inden den halve time måtte Sejer til tælling efter en hovedstødsduel. Bulen i panden voksede hurtigt, men Sejer kom på banen igen efter en hurtig nedkøling. Vi havde brugt alle udskiftningsmulighederne, så hatten af for den store vilje, Caspar!
Da Bruun ti minutter før tid var mere end tæt på scoringen, endda i to omgange, så Holbæk ud til at løbe med det ene point.
To minutter senere var O. Hansen og Jan på spil, men sidstnævntes afslutning blev sparket over.
I det 87. minut kom afgørelsen til vores fordel. Digger modtog bolden ved straffesparksfeltets kant, og hårdt presset susede bolden i mål til 2-1 med et giftigt dykkende skud. En super aktion, der pludseligt forandrede det hele.
Holbæk forsøgte med alle midler at komme tilbage i kampen, 4 spillere blev holdt fremme, men vi havde det nu helt under kontrol.
Mere skete der heldigvis ikke i kampen, og sejren var mere god end spillet var kønt. De 3 points giver os et pænt pust fremad i rækken, og vi er nu ubesejrede i de seneste 4 kampe. Ikke dårligt af et nyoprykket hold.
Bruun løb med et to-cifret antal stemmer efter en super kamp, hvor vi som hold spillede os gevaldigt op efter pausen. Endelig en hjemmesejr, og lad os bare bygge fortet op herfra.
Paw spillede en gennemsolid kamp på midten, hvor Holbæk-midtbanen til tider voldte os besvær. Pyt med det nu, vi vandt og fortsætter gerne den gode stime!
På søndag står det på langtur med bus til Kalundborg, og god kamp til jer derude. Jeg selv er til barnedåb, har faktisk også måtte melde afbud til Værløse-kampen, men ved I er i gode hænder med Svensson :o) .
Det har ved tidligere lejligheder vist sig at være et svært sted at spille, men 'thats was then, this is now'.
Slut for denne gang, skal lige kigge på stilligen en ekstra gang !!
FA FBAD+5 dit Instagram-billede eller dit tweet pBAD+5 hjemmesiden ved at bruge #afklive |
d. 08-10-2006 01:51:05