 Rækkens tophold efter to spillende kampe ventede, da vi kørte til Holbæk lørdag den 23. april.
Ingen af holdene havde scoret mod holdet, vi var imidlertid godt forberedt, og taktikken blev fulgt til punkt og prikke. Begge hold havde deres afslutninger i kampens første halve time, og Holbæk var nok tættere på føringsmålet end os.
Kampens første scoring faldt i det 35. minut. For 3. kamp i træk fandt vi netmaskerne først, og optakten til målet var et godt sparket hjørne fra Paws venstre fod, og med hovedet fik Rune dirigeret bolden i kassen.
Glæden varede til 10 sekunder før pausen. En lang stikning bagom vores forsvar så forholdsvis ubesværet ud, men da både Sejer og Jess tøvede fik Holbæks lille angriber smuttet imellem, og bolden sparket ind i det tomme mål. Et koldt dusch i hovedet på vores unge hold, men vi var med i kampen, og var på intet tidspunkt udspillet.
Den første forskrækkelse efter pausen kom i det 2. minut, men Holbæk fik prikket bolden lige udenom, og indtil det 29. minut var kampen meget lige. Lige indtil et kæmpe blund efter et Holbæk-hjørne kostede os et point. 2-1 til Holbæks divisionsreserver, og så på sådanne to mål.
Resten af kampen tilhørte os. En forsvarer blev ofret, og med flere i frontkæden, kom mulighederne på stribe. Magnus, Brammer og Jan var alle tæt på udligningen, men heldet var ikke på vores side.
Holbæk fik en enkelt kontrachance, men Jess var på sin plads.
Nederlaget smagte igen bittert, især efter en fin holdindsats af alle gutterne, der virkeligt prøvede!
Bedste på holdet var Paw, Rune og Jess, og eneste minus var Sylles lår.
FA FBAD+5 dit Instagram-billede eller dit tweet pBAD+5 hjemmesiden ved at bruge #afklive |