 Vi var ellers godt ovenpå efter sæsonåbningen, men kom ned på jorden med et brag, da Albertslund kunne køre fra Ravnsholt med en 1-0-sejr i lørdagens kamp.
Èn god afslutning – det var et tordenspark fra vel 35 meter – var nok for de rødklædte gæster, mens vi vel nåede op en stor håndfuld chancer, og det var kun de store chancer!
Den første kom allerede efter 1,30, men Mark rammer forbi kassen, efter godt opspil fra Digger og Carsten.
Sådan fortsatte det, men vi manglede liiige det sidste.
I det 29. minut header Bruun et perfekt hjørnespark mod mål, men minsandten om bolden rammer Paw på vejen ind, og Albertslund får afværget. Angrebet efter tøver vi på vores banemidte, og deres anfører svinger kuglen mod vores mål fra vel 35 meters afstand. Bolden er ramt klokkerent, og selvom om Jess får fingrene på og bolden går på overliggeren, ryger den ned i målet til 0-1.
Inden pausen kommer vi til 3 gode muligheder, hvor Jan er tæt på udligning i de to tilfælde. Især den ene, men målmanden kommer godt ud, og redder skuddet fra temmelig fri position. Albertslund har også en afslutning før pausen, men det direkte frispark er barnemad for Jess.
Knap to minutter ind i 2. halvleg står vi og halvsover i eget felt. Men megachancen går udenom målet fra tæt hold. Det var så også det sidste vi så til Albertslund i den kamp.
Resten af kampen forsvarede de sig bravt, mens vi forsøgte at trænge igennem. Skudstatistikken viste 10-3 til os i 2. halvleg, godt hjulpet af en udvisning af deres målmand.
Det skete efter 17 minutters spil, da Jan jagtede en bold ned mod deres fremstormende keeper. De to stødte sammen, mens dommeren vistnok havde fløjtet for frispark, og sammenstødet kostede Jan en advarsel, og direkte rødt til målmanden for et spark mens de lå ned.
Jan var da heller ikke specielt glad for målmanden efter situationen, men måtte altså også selv noteres i dommerens bog.
Deres ene angriber blev ofret, og en markspiller kom på mål. Straks efter hændelsen kæmpede Jan sig til en friløber, men afslutningen var ikke præcis nok.
Sådan fortsatte det resten af halvlegen. Vi spillede os frem til flere muligheder, men det var åbenbart en af de dage. Jan var igen tæt på lige før den halve time, men skuddet blev reddet på stregen.
Rune blev bedre og bedre som kampen skred frem, og nåede også at få sendt et godt skud af sted, men bolden strøg lige over. En af de store muligheder kom i det 36. minut. Mark fik kroppen for langt bagud, og fra 2 meters afstand røg bolden over målet.
I slutminutterne var bolden nærmest konstant i deres felt, og kun kulsort uheld forhindrede udligningen. Dennis og Jan spillede sig til begge til en af de rigtigt store, men som nævnt…det var en af de dage.
Vi forlod banen med de 0-1, og det vidner mest om at, i fodbold går det ikke altid efter fortjeneste.
Udover Jan blev både Mark og Sylle også noteret for en advarsel, men kampen vil nok blive husket for de alt for mange misbrugte chancer.
Bedste på dagen var Rune, mens både Bruun og Sylle også leverede fine præstationer.
Slutteligt sender vi gerne en undskyldning til dommerne, tilskuerne og Albertslund for baneforholdene og alt det andet, men til syvende og sidst, er det nok allermest os selv, der lider under det….. FBAD+5 dit Instagram-billede eller dit tweet pBAD+5 hjemmesiden ved at bruge #afklive |
d. 13-08-2006 20:11:28
d. 20-08-2006 19:29:42