 Vores 2. kamp i ’Siestø Cup’ stod mod Jægersborg Boldklub. Et hold der for få uger siden spillede i Danmarksserien, hvor det dog blev nedrykning, trods et godt forår.
Jægersborg åbnede fir-kantsturneringen med 3-3 mod B1903, efter halvlegsføring på 3-1. Holdet så kvikke ud i boldomgangen, har fået heftig tilgang i sommerens løb, og var da også på papiret den sværeste modstander i turneringen.
Vi stillede med Niklas på mål, og det var en fornem debut for den unge keeper. Sikre indgreb, gode lange udspark og et par gode redninger mod slutningen, var medvirkende til en fejlfri optræden. Sådan unge mand.
I den modsatte ende kom vi til flere gode afslutninger i 1. halvleg, og var i det hele taget godt kørende. Det fortsatte også efter pausen, og konditions- og spillemæssigt var vi noget længere fremme. Fornem præstation over hele linien. Sådan.
Matchfakta:
1-0 Magnus igen-igen. Flot gennemspillet aflevering med førstegangs berøringer. Jan og Lehn med
en god sidste fod, var ophavsmænd til målet, der blev banket flot ind via undersiden af over-
liggeren.
2-0 Et uhyre præcist indlæg fra Magnus, sendes videre fra Dennis til O. Hansen, der sætter den
sikkert ind fra kort afstand.
3-0 Hjørnespark fra Bønne, havner hos Dennis, og angriberen var stensikker i afslutningen.
Brønshøj tævede B1903 med 5-1 på banen ved siden af, og stillingen inden den sidste runde er:
1. AFK 2 0 0 10-0 6
2. Brønshøj 1 0 1 5-8 3
3. Jægersborg 0 1 1 3-6 1
4. B1903 0 1 1 4-8 1
På lørdag spiller vi mod B1903 på deres anlæg, banen er efter sigende forrygende, og den fælles buffet skulle være ’noget så god’. God kamp og god fornøjelse!
Tak til tilskuerne, der havde valgt denne sommeraften til at støtte holdet. Velkommen tilbage på Lyngbyvejen lørdag klokken 13.30.
FBAD+5 dit Instagram-billede eller dit tweet pBAD+5 hjemmesiden ved at bruge #afklive |
d. 28-07-2006 10:41:02
d. 01-08-2006 21:43:21
d. 02-08-2006 00:22:43