 Årets første træningskamp blev spillet tidligt lørdag morgen i den frostkolde indendørshal i Ballerup. Modstanderen var Stenløse, der p.t. er nr. 7 eller 8 i 2. division.
Vores trup har trænet på grus to gange frem mod mødet, men det er da også blevet til en løbetur på en temmelig snedækket løbebane rundt om Skovvang. Nok ikke den allerbedste optakt til kampen mod et divisionshold, men hvad gør det når holdet er så homogent som det er i år.
Forskellen på holdene blev gjort til skamme allerede i det 4. minut. En tværaflevering fra en af deres blev opfanget af Jan, og målinstinktet var intakt efter julepausen. 1-0 til os på en fladt skud udenfor feltet, og kampen bølgede derefter fint, mest efter vores præmisser. Stenløse-spillerne var absolut ikke uefne, men Sylle og Jess havde - sammen med holdkammeraterne - godt styr på dem. Målscoringen nærmest eksploderede mod halvlegens slutning. I det 37. minut stod Mark hvor han skulle, og første seniorkasse var en realitet.
Et øjeblik så det ud til at føringen nok skulle holde til pausen, men indenfor knap 5 minutter var der udlignet. Først var det Svendsen med en uheldig berøring, der havnede i eget mål. To minutter før tid udlignede de tilmed.Efter en situation hvor det så ud til vi glemte opdækningen.
4 mand blev skiftet i pausen, og to af indhopperne, Ras og Magnus, stod for en fin detalje efter blot 6 minutter. Ras fandt en fri Magnus med en fiks hælaflevering, og sikkert satte Magnus bolden ind til 3-2.
Resten af halvlegen var meget lige, og bortset fra et skud mod overliggeren fra en Stenløse-fod blev vi aldrig sat på de alvorligste prøver. I den anden ende kunne/skulle/burde en af Stenløse-drengene se rødt efter en situation hvor Ras blev stoppet af sidste mand. Dommeren havde imidlertid gemt kortene langt væk på dagen, og det gavnede begge hold. Det var trods alt ’kun’ en træningskamp….
Nok engang er det målmagerne der nævnes efter en kamp, men det er hele holdet – i dag 15 spillere - der fortjener den største ros efter årets første træningskamp.
Udefra set kunne vi på sidelinien ikke se den store forskel på holdene, og det ser ud til vi har rigtig mange strenge at spille på i år. Bare bliv ved gutter, også selvom det er surt her om vinteren :-). Nu venter 3 træningspas i den kommende uge, og jeg ser allerede frem til næste møde!
FA FBAD+5 dit Instagram-billede eller dit tweet pBAD+5 hjemmesiden ved at bruge #afklive |
d. 28-01-2006 21:32:54