 Med blot 5 kampe tilbage snerper det til i toppen af rækken. De øvrige hold satte point til, dog ikke Lyngby, og da vi spillede os til sejr over Sorø, er vi nu 3 p. efter Lyngby, men endnu vigtigere: 4 point foran forfølgerne.
Efterårets 6. sejr kom i hus på Skovvang hvor vi scorede 3 gange. Før pausen var Lehn på pletten – for tredje kamp i træk – på Diggers fornemme opspil, og efter pausen øgede først Rune, og siden Jan til slutresultatet 3-0.
Vi havde mulighederne for flere mål, både før og efter pausen, men vi kan kun være tilfredse med indsatsen.
Bruun var tvunget til et afbud efter næsen brækkede som følge af en Lundtofte-albue sidste weekend, mens vi fik fejret Runes og Svendsens 50 kamps jubilæum.
De 14 udvalgte gjorde alle en fin figur, mens Rune tog sig af hovedparten af stemmerne efter en fornem indsats på midten. Derudover spillede både Sylle, Sejer, Sergio og Paw også en flot kamp, og vi kan kun glæde os til de næste kampe. Andenpladsen er vores, i hvert fald én uge mere, og vi sætter for alvor yderligere pres på i topstriden.
Forsvaret er rækkens bedste, mens ingen når os på formbarometret i efteråret. Med fuld koncentration i de sidste uger hvor de sidste fem svære kampe venter, kan vi selv bestemme om vi skal en tur op i kvalen.
På lørdag gælder det dog Humlebæk ude klokken 13.30, mens Ølstykke kommer til os ugen efter. Det kan i sandhed blive et rigtigt spændende efterår. FBAD+5 dit Instagram-billede eller dit tweet pBAD+5 hjemmesiden ved at bruge #afklive |