Der var solskin, der var strid blæst, der var hagl og der var snevejr - sådan blev det 2. påskedag i Nymosen, da GVI tog imod i forårets anden kamp. Hjemmeholdet vandt 2-0 i Vordingborg forleden, og var med den sejr kravlet forbi os i tabellen. Mathias Virkelyst gik skadet fra vores nederlag i Herlev, og kunne ikke spille med, vi var derfor nede på 18 spillere på holdkortet, og trænertrioen havde rokeret på start elleveren.
Morten var med fra start, Søren iførte sig anførerbindet, og Jonathan var tilbage efter sit fravær i sidste kamp.
Efter en lige indledning kom vi til kampens første afslutninger, både Morten og Søren var begge uhyre tæt på scoringer omkring det første kvarter, og en bedre start kunne vi ikke ønske os. Det blev endnu bedre i det 21. minut. Et vaklende GVI-forsvar gav Morten en gratis mulighed, og sikkert blev 0-1-målet sparket ind til stor jubel.
Anke tog mange gode løb, Have måtte lade sig bytte med Mads K mod slutningen af 1. halvleg, og både Jonathan og Threms var hurtige i tanke og handling. Der blev uddelt et gult kort til hjemmeholdet, det var for at kaste sig i vores felt, og 2 minutter før pausen kom kamepns andet mål.
Jæger sparkede direkte på frispark, om det var vinden eller skruet, der gjorde udslaget vides ikke, men bolden krøb ind over stregen til 0-2, og endnu mere jubel.
Morten blev noteret for sæsonens første gule kort, bedst som snefaldet satte ind, og næsten hele 2. halvleg bleb en kam på vejrets rasen :-) .
GVI måtte også se sig noteret for et gult kort efter et frispark mod Threms, Schou var tæt på scoring kort efter, hvor målmanden og stolpen reddede i fællesskab. GVI satte flere angreb godt sammen i perioder, MC og forsvaret fik afvist i modvinden, og vi fik nogle gode muligheder for at score yerligere. Indskiftede Ysbæk satte deres forsvar af, afslutningen dybt i bolden blev dog taget i vinden, og de 0-2 blev der ikke ændret ved.
Mads spillede en god kamp på midten, målscorer Jøger måtte forlade banen efter et sammenstød, og vores anden målscorer Morten måtte også opgve at fuldføre kampen.
Der skete ikke mere i opgøret, vi spillede en solid kamp og sejren kunne der ret beset ikke indvendes nget som helt imod.
De skadede spillere har mindre end en uge til at være klar igen, lørdag eftermiddag venter Roskilde nemlig i vores næste kamp, den spilles i Allerød, hvor tilskuere desværre fortsat endnu ikke har adgang.
Kampens spillere blev Jonathan Eriksen og Jonas Threms.