
Det er bekymrende læsning for Allerød Fodbold Klub, at kommunen nu vil igangsætte en helhedsplan for boligudbygning af området ved Sportsvej.
En udbygning af området, som Allerød Fodbold Klub allerede tilbage i december 2019 gjorde indsigelse imod, og som totalt vil ændre den planlægning af hele området, som idrætten har kæmpet for i årtier.
Tankerne om at inddrage nogle af de nuværende fodboldbaner og erstatte dem med andre fodboldbaner langt væk fra klubhuset er et slag i ansigtet på fodboldklubben.
Fodboldklubben har absolut ikke brug for, at der inddrages fodboldbaner, men har i langt højere grad brug for flere fodboldbaner. Heraf flere kunstgræsbaner og baner med lys til de cirka 1000 medlemmer, som vi har i dag. Et medlemstal der pt er stigende.
Jeg håber meget, at Allerød kommune vil skrinlægge alle planer om boligudbygning af området ved Sportsvej, hvor en inddragelse af de eksisterende fodboldbaner overhovedet er i tankerne.
Af Flemming Bærentzen, formand for Allerød Fodbold Klub
https://sn.dk/Debat-Alleroed/Debat-Fodboldklub-frygter-at-miste-baner/artikel/1390294
FBAD+5 dit Instagram-billede eller dit tweet pBAD+5 hjemmesiden ved at bruge #afklive |