Førsterunde kampen i Sydbank pokalturneringen var imødeset med stor spænding, modstanderne fra BK Union er et gennemrutineret hold fra Kbh, og et hold vi tabte 2-1 til for et par uger siden i en til tider hårdt spillet træningskamp hos dem.
Vi mødte frem til kampen med hele seks ændringer i startformationen ift. turneringskampen i lørdags.
Nye startende var Skou, Jonathan, Vesterbæk, Oliver (OK), Sebastian og Wagner.
Kampen sluttede 3-1 til AFK efter 2-1 ved pausen, og vi er dermed videre i turneringen til næste runde, der efter programmet skal spilles i starten af oktober.
Målene blev scoret af Sebastian Pitzner-Schmidt (2) og et selvmål efter afslutning fra Jacob Jøger, som snitter hårtoppen på en Union-spiller og stryger i nettet få sekunder før pausefløjtet.
Vi kom for foran 1-0 i det 11. minut, Wagner afsluttede, en spiller fra Union stoppede bolden med armen og klart straffespark - forseelsen gav gult til spillere, mere herom senere i referatet.
Basse var sikker skytte, og i det hele taget var det et helt andet udtryk vi kom på banen med denne gang, koncentreret, idérige, bevægelige og sikre på bolden. Union har deres forcer, dem så vi sidst for få uger siden i en træningskamp (vi tabte 2-1) og på nok en dødbold faldt udligningen, det var i det 26 minut. 1-1 uden chance for MC i målet, der ellers lige havde vist gode takter med 2-3 fine redninger indenfor kort tid.
Mod slutningen af første halvleg var begge hold angrebsivrige, Union mest på omstillinger, mens Sebastian (Lauridsen) måtte lade sig skifte i det 43. minut med en mindre skade. Jæger kom på banen, og føringsmålet i det 47. minut var lige det vi kunne bruge.
Kort ind i 2. halvleg blev Mads Kragerup (debut) og Ysbæk sendt på banen, OK og Jonathan tog et velfotjent hvil, og største mulighed for at udbygge føringen tilfaldt Ysbæk, en fin fodparade fra Unions dygtige målmand satte en stopper for det.
Union havde skiftet i de tilladte tre spilstop, det måtte holdet sande i det 78. minut hvor reglerne i pokalen nok skulle være gransket bedre. Få minutter senere forlod Virkelyst og Have banen, Anders (endnu en debutant) og Madvig kom ind.
Minuttet inden brød Gustav igennem, og blev nedlagt uregelmenteret - endnu engang klart straffe, og nok engang var Sebastian sikker. 3-1, nu så det for alvor godt ud. Union fik ikke truet os i slutminutterne, vi var tæt på fra et indlæg fra Fleng, tilmed også et hovedstød, og først noget ind i overtiden kom frustrationerne hos udeholdet frem.
Samme spiller som scorede, og som modtog gult for det måtte forlade banen efter nok et gult kort, det betød Union måtte fuldføre kampen med blot 9 markspillere, da en spiller desværre måtte forlade banen med en skade.
Tre overtidsminutter blev det til, sejren på 3-1 var en herlig realitet, og vi ser allerede nu frem til næste runde i Sydbank
pokalen.
Kampens spiller blev MC (Magnus Christensen) efter en flot kamp i den grønne målmandstrøje.