I starten af 2. halvleg i hjemmekampen lørdag d, 13/10-18 mod Ishøj IF så det solidt og lovende ud for os. Foran 3-0, gæsterne var en spiller i undertal, men så vendte kampens til gæsternes fordel. Vi red stormen af, og sikrede sæsonens fjerde sejr i 11. spillerunde.
Kampens begyndelse var rent guf for os, Bastian var tæt på et par gange, Ishøj så gult efter 8 minutters spil, og Søren var tæt på at overliste målmanden i indledningen. Første afslutning fra Ishøj kom lige før det første kvarter var spillet, Jesper var igen på sin plads. I det 36. minut kunne vi juble for alvor. Gustav var nok engang i oplæggerens rolle, Bertram endnu engang i målscorerens rolle, og 1-0 holdt indil overtiden af 1. halvleg, hvor tre hændelser blev afgørende. Bastian fik tildelt et straffespark, Ishøj spilleren så gult dermed rødt, og Basse scorede sikkert til 2-0 fra pletten.
Det blev 3-0 få minutter efter sidebyttet, Forinden havde vi 2-3 gidtige muligheder, før Bastian tappede bolden sikkert i mål til 3-0 på Sørens fine oplæg. Ishøj så ramte ud, lige indtil det 56. minut hvor reduceringen kom. Ikke ti minutter efter havde gæsterne reduceret nok engang, og så var det gæsternes tur til at være ovenpå. Indskiftede Ange havde en god mulighed, Jesper tog sig af et godt frispark fra udeholdet, og Bertram måtte midtvejs i halvlegen forlade banen med sygdom i kroppen.
Indskiftede Oliver H var tæt på at fordoble sin score for AFK, Bastian forsøgte igen og i slutminutterne var vi tættere på 4-2 end gæsterne på en udligning.
Bedste spiller for os var Mads Rem som spillede en flot kamp på midten, Bastian og anfører Mark P var også godt spillende,
Med sejren over Ishøj har vi nu for alvor taget fat i turneringens anden runde. Indtil videre er der spillet to kampe, samlet siger scoren 5-5 mod 2-6 i første spillerunde, men det er ligegyldt nu, det er pointene der tæller.