Ganske enkelt imponerende, det vort hold lavede onsdag aften i Frederikssund. Vi mødte frem til kampen med to dugfriske nederlag, men holdet viste igen hvorfor vi er placeret i toppen af rækken.
Med hele holdet i gear, et lækkert græstæppe, god defensiv, og med et par udskiftninger på holdet var vi igen spilstyrende. Helt fra start.
I det 8. minut scorede Jan kampens første mål, efter en mindre skovtur af målmanden. Jan prikkede bolden forbi ham ude i siden, og fra hjørnet sejlede bolden ind ved den fjerneste stolpe, uden chance for forsvaret, der var nået tilbage.
Inden næste scoring havde både Digger, Brammer og Bruun testet hjemmeholdet, men det var Jan, der igen – denne gang i det 28. minut – kom på scoringstavlen.
Årets mål på Frederikssunds stadion.
I hvert fald efter vores mening. Jan vinder selv bolden ved buen, sætter en par modstandere af, og fra vel nok 22 meters afstand bliver bolden sendt i kassen via undersiden af overliggeren.
Vi er ikke blege til at kåre det til årets mål på Fr.sund stadion.
Pausestillingen var 2-0, trods et godt forsøg af Lehn, og vi styrede kampen helt og holdent. Det gule hjemmehold burde vel nok være reduceret til 10 mand, da Digger brød igennem, og blev klokkeklart revet ned af deres sidste mand. Det var allerede i det 14. minut, men dommerens fløjte var helt tavs.
Hjemmeholdet kom ud til 2. halvleg med lidt mere gejst, og fik et lille overtag. Da de 8-9 minutter så var gået, var vi tilbage på sporet. Bruun header i sidenettet fra tæt afstand, Sejer fik reddet sit hovedstød til hjørne via målmanden og overliggeren, men vi ville gerne lave det 3. mål.
Det gjorde vi så i det 20. minut. Jan ramte Bruun, der med ryggen til målet, dirigerede bolden i mål med hovedet .
3-0 og vi var tilfredse.
Frederikssund fik et enkelt gult, der på vej ud af banen blev vekslet til rødt for gentagne brokkerier.
Lidt senere løb Lehn også ind i gult, og selvom Fr.sund igen forsøgte med nogle harmløse langskud, kunne Kappe som bagerste skanse, holde det vigtige nul.
Vores bedste var Paw på midten, Svendsen og Sylle i forsvaret, mens det er svært at komme udenom to-målsskytten Jan.
Vi glæder os allerede til lørdag :o)
Se billeder fra kampen
her.