Billeder    |    Forum    |    Dokumenter    |    Facebook    |    Twitter    |    Instagram    |    AFK-TV
Kvinde-afd.: 87 glade AFK-piger til Pinsecup i Nykøbing F.
87 glade AFK-piger til Pinsecup i Nykøbing F.

To busser fyldt med glade og forventningsfulde AFK-piger i højt humør forlod Pinsefredag Allerød Idrætspark og kørte sydpå mod Falster til dette års 'Pigepinsecup'. AFK er altid talstærkt repræsenteret til stævnet, der formentlig er det største pigestævne på Sjælland. Pnsecup har i mange år været et sportsligt og socialt samlingspunkt for AFK's pigeafdeling, hvor pigerne er sammen på tværs af årgange og oplever følelsen af at være en del af noget større. I år var der tilmeldt hele 87 fodboldpiger fra AFK, hvilket er endnu flere end sidste år!

 

Efter veloverstået indkvartering i klasselokaler på SOSU-skolen i Nykøbing F. var alle AFK'ere fredag aften samlet til info-møde, hvor 'Mr. Pinsecup', alias U13-træner Leif Johansen, holdt den sædvanlige peptalk for pigerne: "A for Arbejde, F for Førsteberøring og K for Kammeratskab". Så igen i år skabte Leif tryghed og genkendelighed ved at holde sig stramt til manuskriptet uden antydning af improvisation. Men Leif er også en garvet 'rotte' udi Pinsecup; det var nemlig Leifs niende - og formentlig sidste - Pinsecup. Næste år falder han nemlig for aldersgrænsen ... OK, mere præcist er det vel Leifs piger ...!

 

Lørdag morgen gik det løs med puljekampe i i alle rækker lige fra U8 til U13. I flere årgange var A- og B-rækken slået sammen til én fællesrække, og helt i AFK-ånd havde vi derfor mixet holdene, så erfarne og nyere spillere var på hold sammen. Alligevel tikkede sejrene lystigt ind på alle årgange - med god opbakning fra de mange medrejsende forældre!

 

Lørdag aften skulle hver årgang - traditionen tro - levere et indslag til fællesunderholdningen "AFK har talent". Alle årgange skulle bidrage med et indslag, og der var ikke antydningen af sceneskræk eller sommerfugle i maven at spore - heller ikke blandt de debuterende U8-piger, der snart bør være klar til at optæde på de større scener som Camp Nou og Anfield. Igen i år måtte trænere se sig sat til vægs af deres piger med knivskarpe sarkastiske parodier på træneradfærd på og uden for banen. Som noget nyt skulle de overnattende mødre ("Mødrehjælpen") og trænergruppen også hver give et nummer ... "Utroligt pinligt, at det altid er min far, der synger højest, og min mor der vrikker med numsen ...", skulle flere - lettere forlegne - piger have udtalt!

 

I år var der på flere årgange satset med få eller ingen udskiftningsspillere, så alle piger fik masser af spilletid og kilometer i benene. Op til 2 timers fodbold på en dag kunne mærkes på de i øvrigt veltrænede og energiske Duracell-AFK-piger, så der var overraskende hurtigt ro i soverummene lørdag aften! I modsætning til vores konkurrenter er alle AFK-trænere som bekendt meget udviklings- og ikke-resultatorienterede, da holdet jo altid først skal toppe om et par år ...! Men måske det gode spil og de mange sejre har bidraget til den løsslupne stemning i trænergruppen om aftenen. Det varede dog kun lige, indtil Brøndby via mobil livestreaming satte guldet over styr i overtiden. Så var der pludselig et par trænere, der skulle tidligt i seng.

 

Det gode vejr holdt søndag, Trods bagende sol holdt AFK-pigerne dog hovederne kolde og var iskolde foran mål. Så præmieoverrækkelsen søndag udvklede sig igen i år til en sand AFK-pokalregn, hvor alle årgange kom på sejrspodiet.

 

I U8/U9 var der medaljer og præmier til alle hold, der alle blev hyldet af de mange tilskuere. Det var tydeligvis et stort øjeblik for de yngste AFK-piger. Herefter gik det løs med 1.-pladser og pokaler i både U10, U11 og U12 og 2.-pladser i U10 og U13. Spørgsmålet er nu, om der er plads i pokalskabet på AIP til alle de mange hjembragte pokaler?!

 

Det var en flok trætte, men glade AFK-piger, der sammen med trænere og "Mødrehjælpen" søndag aften landede på AIP og her blev modtaget af en masse tilfredse og stolte forældre! Og målt på de mange mundtlige tilmeldinger til Pinsecup 2019, der blev afgivet på P-pladsen og efterfølgende, tillader vi os at konkludere, at Pinsecup 2018 har været en kæmpe succes - og igen i år en stor oplevelse for pigerne!

 

"Årets Pinsecup viser, at vi i AFK's pigeafdeling både kan skabe resultater og kammeratskaber, hvor det sportslige og det sociale går hånd i hånd", udtaler sportschef i AFK's pigeafdeling Lennart Engelhardt. "Det er med stolthed, at vi hver pinse sender to fulde busser afsted til Falster, og jeg er overbevist om, at turen er stærkt medvirkende til vores enestående sammenhold i pigeafdelingen, som næppe findes i mange andre klubber. Pinsecup er da også først og fremmest en social aktivitet, hvor succeskriteriet er at styrke fællesskabet og kammeratskaberne på de enkelte årgange og årgangene imellem".

 

Pinsecup kan dog ikke blive til noget uden de frivillige hænder. "En særlig tak skal lyde til de overnattende holdmødre, der hjalp og assisterede mellem kampene - både på stævnepladsen og på overnatningsskolen. I er 'på' 48 timer i træk, og uden jeres indsats kunne Pinsecup-turen ikke gennemføres", fortsætter Lennart Engelhardt.

 

Og fra en tilfreds - og måske lidt selvfed - debuterende Pinsecup-koordinator lyder det: "Det kørte jo som smurt ..."!

   
Charlotte Rafn d. 26-05-2018
FBAD+F8lg os pBAD+5 Facebook  FBAD+F8lg os pBAD+5 YouTube  FBAD+F8lg os pBAD+5 Twitter  FBAD+F8lg os pBAD+5 Instagram
 FBAD+5 dit Instagram-billede eller dit tweet pBAD+5 hjemmesiden ved at bruge #afklive
Sponsorer
Intersport AllerødEstate MæglerneBrillehusetIntersport AllerødMr. AllerødKop & Kande Søborg
Se også
2 ud af 4 skal spille pokalfinale i år……03-05-2018 - 2 ud af 4 skal spille pokalfinale i år……
Godt nytår til hele klubben fra kvinde-pige afdelingen!18-01-2018 - Godt nytår til hele klubben fra kvinde-pige afdelingen!
AFK pigeafdelings banko-afslutning 201705-12-2017 - AFK pigeafdelings banko-afslutning 2017
Allerød Fodboldklub går sammen med Sportsefterskolen Sjælsølund03-07-2017 - Allerød Fodboldklub går sammen med Sportsefterskolen Sjælsølund
89 glade AFK-piger til Pinsecup på Falster06-06-2017 - 89 glade AFK-piger til Pinsecup på Falster

Flere indlæg i samme kategori...
Kommentarer
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer.
KommentBAD+9r
Du skal logge ind for at kommentere.
Kamp Center
vs
Ledøje Smørum IFAllerød FK
Turneringskamp
Lørdag 29. Sep. kl 13.00

Seneste kamp
Lør 15. Sep.
AFK Akademi
AFK Webshop
Elite sponsorer
BANKObanden
Kvickly Allerød
Widex
Intersport Allerød
Sponsorer
Autohjørnet Lyngby
OK – Altid billig benzin
Bog & idé
Allerød Fysioterapeuterne
Allerød Nyt
Estate Mæglerne
Kop & Kande Søborg
Weltz Byg ApS
Team Allerød
Carlsberg
Carstens Diner
Team Allerød
Nejstgaard & Vetlov
Drachmann Advokater I/S
VB Byggeindustri A/S
Dalgaard Serigrafi ApS
Allerød Kommune
Estate Mæglerne
A/S Carl Nielsen & Søn
Brøndby Stilladser ApS
Nordsjællands KonferenceCenter
Kvickly Allerød
Log ind
 Brugernavn
 Kodeord
 Opret log ind?
 Glemt kodeord?