 Sæsonens fjerde kamp i Sjællandsserien stod mod Farum Boldklub lørdag den 9/9-17, og det blev ikke en kamp vi kan se tilbage på med positive øjne. Positivt var det at Morten var tilbage, Drescher afsonede sin karantæne efter sidste uges røde kort, og devisen mod det altid fysisk stærke hold fra nabobyen var klar.
Om det var kampflytningen til den forholdsvis korte kunstgræsbane (vi fik beskeden mindre end 20 timer før kick-off), den silende regn, de manglende kendelser eller andet skal være usagt, faktum er at Farum vandt kampen med cifrene 3-0 efter 1-0 ved pausen, i øvrigt efter et skud der blev rettet af.
I starten af 2. halvleg hvade vi 3 (!) store chancer for udligning, bolden ville bare ikke over stregen, og hjemmeholdet fik brugt fysikken i opgøret, der bød på to gule kort til os, og et enkelt til allersidst til Farum.
Rem spillede hele kampen på midten, Søren blev Man of the Match, og humøret på holdet er set bedre.
Sejren var såre fortjent, vi var der ikke i dag, og må tilbage på træningsbanerne frem mod de næste kampe, der meget vel kan give et fingerpeg om hvor vi skal kigge hen i resten af efteråret. FBAD+5 dit Instagram-billede eller dit tweet pBAD+5 hjemmesiden ved at bruge #afklive |
d. 11-09-2017 12:01:03
d. 12-09-2017 22:32:35