Billeder    |    Forum    |    Dokumenter    |    Facebook    |    Twitter    |    Instagram    |    AFK-TV
Senior 1: Dramatik i Herlev, Liria blev besejret i tæt kamp
Dramatik i Herlev, Liria blev besejret i tæt kamp

Sæsonens tredje sidste kamp blev spillet i Herlev, hvor Liria BK tog imod på en herlig sommerdag med et vejr, der bød på omkring de 27 grader. Vi jagtede revanchen efter 1-3-nederlaget i efteråret, trænertrioen havde skiftet en enkelt spiller ud, og Ange var for første gang med fra start.

 

Værterne var foran os i tabellen inden kampen, et enkelt point skilte holdene på henholdsvis 4. og 5. pladsen i rækken, og vi var opsatte på at fortsætte vores gode periode. Kampen blev intens og spændende, desværre blev OK skadet midt i 1. halvleg, mere om det senere.

 

Ange startede som nævnt blandt de elleve for første gang, og gav gang på gang prøver på sin store kunnen. Det nød Victor godt af i det 11. minut med et sjældent mål, det var til 0-1 og det sublime oplæg fra Ange fik mange rosende ord med på vejen. 

 

Vi var i hopla trods den tiltagende varme, Mark og Harlev var iøjenfaldende midt på banen, og Søren gik fint ind i bagkæden. Basse sendte et godt frispark i muren, vi fik hjønespark, og kort efter var Liria også med på afslutningslisten, skuddet gik en del forbi. Mønster fortsatte sit høje niveau, Buch tog sig godt af et ellers lovende gennembrud, og i det 23. minut kom kampens mest omdiskuterede episode.

 

I en godt opsat omstilling, prikkede OK bolden forbi deres forsvarer, der kom alt for sent ind i tacklingen. Spillet fortsatte, det løb ud i ingenting, og det gule kort blev efterfølgende givet, selv Lirias ledere mente det var billigt sluppet. Det kostede 10 minutter på sidelinine, OK måtte lade sig udskifte, heldigvis var benet nogenlunde intakt, trods sæsonens klart værste tackling.

 

Få minutter efter stoppede kampens dommer kampen, der var en kort kollektiv vandpause, og det var tiltrængt i det herlige sommervejr. Da Liria blev fuldtallige efter det gule kort, blev en anden spiller sat på banen, uden dommeren var gjort opmærksom på det. Det må man ikke, og spilleren blev da også korrekt præsenteret for det gule kort (39. spilminut) for forseelsen. Kuriøst det er den samme straf som den vi så tidligere i kampen...

 

Dino var igen igen tæt på scoringen, Ange og Mark prøvede, mens Søren også var tæt på efter et hjørnespark. Fire minutters overtid blev det til i 1. halvleg, vi kunne gå til pause i skyggen foran med 1-0 og devisen var klar til 2. halvleg.

 

Men kort tid efter pausen måtte Søren ud med gult kort efter en nærkamp midt på vores banehalvdel, få minutter senere forsøgte Dino sig efter fornemt opspil fra bl.a. Ange, hjemmeholdets målmand reddede med en flot fodparade til endnu et hjørnespark.

 

Vi fastholdte som tidligere angrebet, denne gang afsluttede Basse det i sidenettet, og Liria svarede igen med et skud over Buchs mål.  Omkring det 60. minut kunne vi se Liria komme længere frem på banen, det blev til et par hjørnespark hvor især Harlev dominerede flot. Samme Harlev måtte senere en tur i græsset efter et frisaprk, der kostede Lirias nummer 5 gult - det var samme spiller som tidligere i kampen fik gult omkring udskiftningen, og dermed blev det røde kort uundgåeligt.

 

Hjemmeholdet virkede frustreret, og vi var tæt på at score, men Dino fik ikke i denne kamp vist sin målnæse. Det gjorde indskiftede Morten Mega Hansen til gengæld på flotteste vis. I det 83. minut kunne Morten bringe os på 2-0 efter en fornem dribletur i Lirias felt. Målet blev sat ind uden for keeperens rækkevidde, og glæden var stor. 

 

Ligesom vi rundede de 90 minutter reducerede Liria til 1-2, kampen var åbnet igen, og med op mod 5-6 overtidsminutter var vi ikke sikre på noget som helst. Holdet spillede imidlertid klogt og fokuseret, Buch blev testet en enkelt gang, og sejren blev cementeret af Ysbæk, der udnyttede et langt indkast fra Basse, og fra tæt afstand blev bolden sikkert sat ind til 1-3. En flot scoring af tilbagevendte Ys, og kort efter kunne kampens dommer endeligt fløjte den hæsblæsende forestilling af, vi fik revanchen, den kom efter solidt arbejde fra alle 14 mand.

 

Kampens spiller blev Bigler med stor overvægt, Søren og Ange scorede også flere stemmer og vi er klar til endnu en topkamp, når Farum kommer til Møllemosen næste lørdag. Forinden venter Værebro tirsdag aften i pokalen.

   
Finn A d. 27-05-2017
FBAD+F8lg os pBAD+5 Facebook  FBAD+F8lg os pBAD+5 YouTube  FBAD+F8lg os pBAD+5 Twitter  FBAD+F8lg os pBAD+5 Instagram
 FBAD+5 dit Instagram-billede eller dit tweet pBAD+5 hjemmesiden ved at bruge #afklive
Sponsorer
Kvickly AllerødKop & Kande SøborgHandelsbankenCarlsbergCarstens DinerMr. Allerød
Senior 1's kampe mod Liria FK
 Dato  Type  Niveau     
 05-05-2018  Turneringskamp  Sjællandsserie  Allerød FK - Liria FK 5 - 0 
 23-09-2017  Turneringskamp  Sjællandsserie  Liria FK - Allerød FK 0 - 2 
Valgte kamp27-05-2017  Turneringskamp  Sjællandsserie  Liria FK - Allerød FK 1 - 3 
 08-10-2016  Turneringskamp  Sjællandsserie  Allerød FK - Liria FK 1 - 3 
Se også
Greve udlignede i overtiden, Virkelyst sparkede sejren hjem til os25-10-2020 - Greve udlignede i overtiden, Virkelyst sparkede sejren hjem til os
Et point efter mareridtsstart i Vordingborg, 2. halvleg blev et langt pres på værternes mål18-10-2020 - Et point efter mareridtsstart i Vordingborg, 2. halvleg blev et langt pres på værternes mål
God præstation i sikker 2-0-sejr mod Taastrup FC16-10-2020 - God præstation i sikker 2-0-sejr mod Taastrup FC
Kontrolleret indsats i 2-0-sejr over Roskilde Boldklub03-10-2020 - Kontrolleret indsats i 2-0-sejr over Roskilde Boldklub
Uafgjort mod GVI efter 3 ugers kamppause, vi var tæt på sejren30-09-2020 - Uafgjort mod GVI efter 3 ugers kamppause, vi var tæt på sejren

Flere indlæg i samme kategori...
Kommentarer
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer.
KommentBAD+9r
Du skal logge ind for at kommentere.
Kamp Center
vs
Allerød FKB1908
Turneringskamp
Lørdag 27. Mar. kl 13.00

Seneste kamp
Lør 24. Okt.
AFK Akademi
AFK Webshop
Elite sponsorer
Intersport Allerød
Kvickly Allerød
BANKObanden
WS Audiology
Sponsorer
Carstens Diner
AL-GLAS ApS
ExpandIT Development ApS
Sepio
Mr. Allerød
Certego
Frisør Moldow
3F
Handelsbanken
Carlsberg
Team Allerød
Team Allerød
Nejstgaard & Vetlov
Drachmann Advokater I/S
A/S Carl Nielsen & Søn
Brøndby Stilladser ApS
Flemming Elsborg Bolig
Dalgaard Serigrafi ApS
Allerød Kommune
Aage Christiansen & Søn ApS
Sydbank A/S
SuperBrugsen Lynge-Uggerløse
Log ind
 Brugernavn
 Kodeord
 Opret log ind?
 Glemt kodeord?