Billeder    |    Forum    |    Dokumenter    |    Facebook    |    Twitter    |    Instagram    |    AFK-TV
Senior 1: Ingen vinder i topkampen mod BSF
Ingen vinder i topkampen mod BSF

Lørdag den 20. maj var rækkens nummer 2, BSF (Ballerup/Skovlunde), på besøg i Allerød Idrætspark. Der ventede AFK en svær opgave, BSF er pt forårets bedste hold set på indsamlede point alene, og mødte frem til kampen med hele fem sejre i træk. Vi skiftede ud på to pladser i forhold til sidste uges sejr, M. Bigler og Kim C. blev afløst af Morten M(ega) og Drescher, og kampen blev tæt, intens og spændende til sidste fløjt.

 

Kampens betydning var ikke til at tage fejl af, vi var tvunget til at vinde hvis oprykningsmulighederne fortsat skal være indenfor rækkevidde i de sidste kampen af sæsonen, mens BSF med to point op til førstepladsen ikke kunne tillade sig at sætte point til.

 

Det kunne ses fra kampens start, vi statede meget fokuserede og med to store chancer (et til hvert hold), kom kampen godt i gang foran de fremmødte tilskuere i solskinnet i AI. Vinden var i ryggen på gæsterne i 1. halvleg, men deres mange lange bolde sejlede flere gange for langt og til målspark. I det 15. minut fik BSF alligevel bragt sig foran, et indlæg blev til en løs chance og 0-1 var en kendsgerning. 

 

Vi svarede omgående igen, Mønster nød godt af det flotteforarbejde fra Harlev og Dino, desværre strøg skuddet i sidenettet. Sådan fortsatte kampen, BSF stillede sig klogeligt tilbage, vi kombinerede for det meste fint, Dino fik chancen med et hovedstød og en igen godt kæmpende Bigler måtte en tur i græsset med blodtud efter en nærkamp. Mark og Søren tog mange dueller på midten, og var særdeles vigtige i bestræbelserne på at få overtaget.

 

Halvlegen sluttede med et lille plus til gæsterne, stillingen holdt og det skulle blive bedre efter pausen, selvom vi skulle gennemføre kampen i undertal efter nogle højst besynderlige gule kort.

 

Drescher afløste Balle i pausen, BSF fik 2. halvlegs første mulighed med et skud godt over, og i det 52. minut kom udligningen. OK kastede boiden mod hovedstødsstærke Harlev, der fra en spids vinkel dirigerede bolden i nettet i den modsatte side af målet. Et flot mål af Harlev, der senere fortjent blev kåret som vores Man-of-the-Match.

 

Minuttet efter var OK tæt på endnu en scoring, bolden blev drejet flot i mål, men målet blev underkendt for et frispark i siden. Det havde ellers lunet mod topholdet, der efterhånden så trætte ud.

 

Victor forsatte med de gode takter, Dino var tæt på igen, og vi var ovenpå. I det 57. minut kom det første kontroversielle gule kort, Drescher blev sendt fra banen i 10 minutter, efter en bemærkning om to frispark forinden ikke blev dømt. To minutter senere var Buch igen på sin plads til en hoppende bold i feltet, og inden længe måtte Dino også ud i ti minutter, angiveligt for at trække tiden ved et indkast, meget hårdt dømt - og vi var 9 mod 11 i 6-7 minutter. I undertalssituationen formåede BSF ikke at komme til noget som helst, det skulle lige være et hovedstød, der gik langt forbi vores mål.

 

AFK-holdet kæmpede videre, Ange kom ind i stedet for Victor, og få mintter senere var selvsamme Ange tæt på at nå frem til en stikning fra Harlev, forsvareren  fra BSF nåede tilbage i sidste øjeblik. AFK skal roses for en super indstilling til kampen, trods de svære forhold, Morten afløste OK, og vi satsede 'hele butikken' i slutminutterne. Dino fik bolden serveret fra Basse, loppet blev kun til et tjat, og stillingen var uændret. Tre minutter før tid måtte vi så igen spille i undertal. Bigler vandt duellen mod en modspiller i vores højre side, stor var overraskelsen da der blev dømt frispark, og overikøbet kostede nærkampen gult kort til os. Det var det tredje af slagsen den eftermiddag, BSF fik ingen, og det gjorde arbejdsbetingelser unægteligt sværere.

 

Morten var tæt på at nå frem til en god skudmulighed i feltet som stadionuret rundede de 90 minutter, og selvom vi var i undertal jagtede vi endnu en scoring. Victor sendte et godt skud mod målet, BSF' aldrende målmand parerede til hjørnespark, og vi gik 100% efter de 3 point. Det var ved at koste i det 95. minut. BSF var i overtal i vores felt, og hvordan det lykkes spilleren at afslutte så svagt i en helt fri position midt for målet forbliver en gåde. Det blev ved de 1-1, og trods det ene point følte vi måske mere, at vi tabte 2.

 

Indstillingen var i top hos alle 14, flere fik stemmer, og trænerduoen uddelte roser til holdet efter en helt igennem godkendt præstation mod et solidt hold, der fysisk overmatcher de fleste hold i rækken.

 

I næste runde venter Lirea på udebane, der skal vi mindst være ligeså fokuserede, hvis vi skal have point med hjem. Kampen spilles klokken 15 i Herlev, vi håber at se mange af vores tilskuere derinde.

   
Finn A d. 21-05-2017
FBAD+F8lg os pBAD+5 Facebook  FBAD+F8lg os pBAD+5 YouTube  FBAD+F8lg os pBAD+5 Twitter  FBAD+F8lg os pBAD+5 Instagram
 FBAD+5 dit Instagram-billede eller dit tweet pBAD+5 hjemmesiden ved at bruge #afklive
Sponsorer
Kvickly AllerødExpandIT Development ApSBog & idéAL-GLAS ApSOK – Altid billig benzinAllerød Fysioterapeuterne
Senior 1's kampe mod BSF
 Dato  Type  Niveau     
 07-09-2019  Turneringskamp  Danmarksserie  BSF - Allerød FK 1 - 0 
 14-04-2018  Turneringskamp  Sjællandsserie  BSF - Allerød FK 0 - 1 
 02-09-2017  Turneringskamp  Sjællandsserie  Allerød FK - BSF 3 - 4 
Valgte kamp20-05-2017  Turneringskamp  Sjællandsserie  Allerød FK - BSF 1 - 1 
 01-10-2016  Turneringskamp  Sjællandsserie  BSF - Allerød FK 0 - 1 
 14-04-2012  Turneringskamp  Danmarksserie  BSF - Allerød FK 2 - 0 
 27-08-2011  Turneringskamp  Danmarksserie  Allerød FK - BSF 1 - 1 
 25-04-2011  Turneringskamp  2. Division  BSF - Allerød FK 2 - 1 
 13-11-2010  Turneringskamp  2. Division  Allerød FK - BSF 2 - 0 
Se også
Greve udlignede i overtiden, Virkelyst sparkede sejren hjem til os25-10-2020 - Greve udlignede i overtiden, Virkelyst sparkede sejren hjem til os
Et point efter mareridtsstart i Vordingborg, 2. halvleg blev et langt pres på værternes mål18-10-2020 - Et point efter mareridtsstart i Vordingborg, 2. halvleg blev et langt pres på værternes mål
God præstation i sikker 2-0-sejr mod Taastrup FC16-10-2020 - God præstation i sikker 2-0-sejr mod Taastrup FC
Kontrolleret indsats i 2-0-sejr over Roskilde Boldklub03-10-2020 - Kontrolleret indsats i 2-0-sejr over Roskilde Boldklub
Uafgjort mod GVI efter 3 ugers kamppause, vi var tæt på sejren30-09-2020 - Uafgjort mod GVI efter 3 ugers kamppause, vi var tæt på sejren

Flere indlæg i samme kategori...
Kommentarer
Kommentarer
KommentBAD+9r
Du skal logge ind for at kommentere.
Kamp Center
vs
Allerød FKB1908
Turneringskamp
Lørdag 27. Mar. kl 13.00

Seneste kamp
Lør 24. Okt.
AFK Akademi
AFK Webshop
Elite sponsorer
Kvickly Allerød
Intersport Allerød
WS Audiology
BANKObanden
Sponsorer
Allerød Nyt
Kop & Kande Søborg
Hvitved
AL-GLAS ApS
Carstens Diner
Autohjørnet Lyngby
Intersport Allerød
Sepio
Allerød Fysioterapeuterne
Bog & idé
3F
Team Allerød
A/S Carl Nielsen & Søn
Nejstgaard & Vetlov
Flemming Elsborg Bolig
Sydbank A/S
SuperBrugsen Lynge-Uggerløse
Dalgaard Serigrafi ApS
Kvickly Allerød
Aage Christiansen & Søn ApS
Allerød Nyt
Brøndby Stilladser ApS
Log ind
 Brugernavn
 Kodeord
 Opret log ind?
 Glemt kodeord?