Maj måneds sidste turneringskamp blev spillet i Allerød Idrætspark, hvor vi på en dejlig lun lørdag tog imod naboerne fra Hillerød Fodbold. Gæsterne er efterhånden dumpet ned i midten af rækken, mens vi rigtigt gerne ville revanchere den kedelige 2. halvleg i Jægersborg.
Anfører Mark P var tilbage på holdet, trænerdueon havde rokeret på nogle pladser, og kampen blev intens og spændende . hvor vi også havde vores chancer for sejrsmålet i en kamp, der sluttede uden mål - nemlig 0-0 trods Hillerød måtte indkassere et rødt kort allerede i matchens 1. halvleg efter to gule kort.
Vi havde et par gode mmuligheder i kampen, Søren og Harlev var tæt på, Basse med et fint frispark i overtiden, mens keeper Buch tog sig af alt fra Hillerød, der i Jonathan Masamuna (tidl. AFK) havde holdets bedste spiller.
Hos os blev Buch fotjent Man-of-the Match, jubilaren Casper var også super spillende, mens Patrick og Harlev også blev fremhævet for en fin indsats mod naboerne.
Kampen startede i et herligt solskin over Allerød Idrætspark, de to naboklubber kender en del til hinanden, og gæsterne var da også favoritter, især efter de seneste indbyrdes møder, der er sluttet med sejre til Hillerød.
Vi startede kampen med stor optimisme, Capser forsøgte med en kvalificeret hovedstød på Peters godt slåede hjærnepark, Dino var kort efter tæt på at styre bolden i mål ved forreste stolpe, og i det hele taget så det fint og fornuftigt ud.
Hillerød svarede igen med et skud forbi, og modtog gult kort i det 9. minut. Vi forsøgte igen, Mark og Harlev var ivrige i kombinationsspillet, og sidstnævnte styrede kuglen forbi fra en ellers gunstig position i feltet.
Gæsterne fik ders største mulighed i det 17. minut, vi fik akkurat afværget chancen på mållinjen.
Buch var igen på sin plads, Casper gjorde alt rigtigt, og heldigvis holdt Patrick hele kampen. Resten af halvlegen var med et lille plus på afslutningslisten til os, Søren var uhyre tæt på med et hovedstød, Hillerød var dog helt med, men i det 41. minut blev tingene vanskeligere for gæsterne. Deres store midtstopper var ikke helt tilfreds med en kendelse midt på banen, det frispark så nu reelet nok ud, og efter flere protester var det nok et gult - og dermed rødt.
Holdene gik til pausen med stillingen 0-0, og de første minutter efter pausen var vi ovenpå. Peter fik afsluttet, en forsvarer stod i vejen, måske var der hånd på bolden, men spillet fortsatte. Harlev var på rette plads igen, skuddet blev overplaceret, og efter et kvarters tid fik vi så endelig bolden i mål. Dino var sidste mand på bolden, dommeren mente frisparket blev taget for langt fra åstedet, hvilket vi må medgive lignede en helt korrekt dom.
Vi kom tæt på i et par omgange, Hillerød fik reddet i sidste øjeblik (75.) hvor Dino var meget tæt på efter et godt indlæg, og mod slutningen af kampen var det en mere lige kamp trods overtallet på banen.
Ysbæk, OK og Basse kom ind i 2. halvleg, det var med til at gøre trykket større mod slutningen af matchen. OK igen med stor iver, de lange indkast er en godt effektivt våben, og i det hele taget er vores U/19-spillere en stor gevinst for os.
Peter var tæt på at komme først på bolden efter hjørnespark, energiske Søren sendte returen over.
I overtiden måtte Hillerøds keeper helt ud i fuld længde på Basses velplacerede frispark, vi fik endnu et hjørnespark ud af situationen, og kort efter sluttede kampen med resultatet 0-0.
Vi gjorde mange ting rigtige, spillerne arbejder stenhårdt mod de til tider dygtigere modstandere, og uanset slutplaceringen i rækken kan vi se tilbage på en sæson hvor vi prøvede - og hvor det til tider også lykkes.
d. 29-05-2016 14:06:59
d. 30-05-2016 10:35:03
d. 30-05-2016 15:10:21
d. 30-05-2016 16:00:15
d. 31-05-2016 20:31:26