I forårets anden kamp skulle vi op imod rækkens nummer 2 Kastrup Boldklub på udebane. Værterne var ubesejrede på hjemmebanen, der viste sig at være en efter årstiden fin græsbane omkranset af en snor.
Vi var uden karantæneramte Casper, Nicolas var ukampdygtig efter skaden i forårspremieren mod Skjold, og i startformationen var Balle og Tim nye. De spillede begge en fin kamp.
De fysisk stærke Kastrup-spillere var lige så svære at spille mod som forventet. vores spillere var dog ligeglade og gjorde en god figur i hele kampen. Kampens første mål faldt mod slutningen i 1. halvleg efter et hovedstød, hvor boldens opsring snød keeper Buch. Scoringen kom lidt ud af det blå, vel havde Kastrup tidligere haft et drøn på stolpen, men udover det holdt Patrick og Balle og co. værterne væk fra vores mål. Et par minutter senere måtte Buch helt ud til nærmeste stolpe, bolden tog derefter stolpen og gik til hjørnespark.
Kastrup måtte lade en spiller udskifte allerede efter få minutters spil, i en nærkamp blev spilleren hændeligt ramt af en støvle, og med blodet silende fra ansigtet måtte den uheldige spiller ud til behandling på sidelinien. God bedring til spilleren herfra.
Vi kom godt igen efter pausen, havde flere gode muligheder, hvor især Joller og Mark begge var tætte på. Kampens første advarsel faldt i det 51. minut, det var til Kastrup, og den blev siden fulgt op af flere, mere om det senere i referatet.
Spillet blev bedree og bedre efter pausen, Søren sendt et forsøg over fra kanten af feltet efter Morten igen var fortagssom i offensiven. I det 65. minut skiftede trænerduoen to mand, Basse og Victor kom på banen istedet for Dino og Ysbæk, der tog et velfortjent hvil på bænken. I den restrende del af kampen var det skiftesvis kortuddeling, udskiftninger og AFK-angreb i jagten på udligningen. Et giftigt frispark fra Basse blev stoppet i muren, vi kom også i dommerens bog i perioden og jagtede fortsat målet.
Det faldt i overtiden,efter Peter var skubbet i ryggen lige på græsen til feltet. Et par nytteløse protester fra Kastrup blev hurtigt stoppet, og vi kunne gøre klar til frisparket. Muren stod rimelig tæt på, der var nu spillet 2 1/2 minuts overtid, og Basse tordnede bolden forbid muren denne gang. Boldens bane blev rettet af en af Kastrups spillere, og trillede ind modsat til det forløsende 1-1-resultat. Kampen blev sekunder efter bolden var givet op, fløjtet af og det ene point var således sikret i allersidste øjeblik.
Kastrup trak sig længere og længere tilbage som kampen nærmede sig sin afslutning, og levede mest på enkeltmands præstationer. De store spillere på hjemmeholdet så dog efterhånden slidte ud, og fysisk matchede vi fint holdet, der førte rækken i vinterpausen.
Efter kampen modtog Kastrup et par advarsler for protester, hvoraf det ene betød rødt kort., da det var spillerens andet gule kort. Lidt kuriøst, da vi i 1. halvleg følte os snydt for et straffespark, samt et par offside-kendelser der ikke var til at få øje på, men det hører med til spillet.
Balle blev kampens spiller, Patrick og Tim gjode det også rigtigt godt, og vi ser frem til næste opgør når Fredensborg kommer til Allerød.
Cheftræner Dennis Voss var da også tilfreds med udbyttet af turen ti lAmager 'Det var en svær kamp på en ujævn forårsbane, og var nok ikke den bedste kamp vi så. Men vi kæmper for det, og matcher et af de fysisk stærkeste hold i rækken som er ubesejrede på banen her. Vi har troen selvom vi får modgang, og de unge spillere skyder i den gra brystet frem. Kastrup har de to på stolperne, men jeg syntes vi har vores muligheder, der berettiger det ene point'.
d. 03-04-2016 00:21:56
d. 04-04-2016 12:09:50
d. 04-04-2016 14:22:39